Et pilotstudie fra lungegruppen på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) på Rigshospitalet viser entydigt et løft i energi og livskvalitet for mennesker med KOL. Forskerne håber, at resultaterne kan inspirere og hjælpe mange flere patienter i gang med træningsformen.

Tre gange om ugen er otte KOL-patienter blevet presset til det yderste, målt og undersøgt på kryds og tværs som led i et studie af træningsformen HIIT (High-intensity interval training) på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) på Rigshospitalet. De er frivilligt krøbet på motionscyklen og har trænet benhård intervaltræning i 40 minutter under overvågning af en gruppe læger og forskere, der undersøger, hvordan intensiv, hård træning påvirker kroppen.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. Alle deltagere opnåede på de 12 uger en bedre livskvalitet med færre symptomer fra deres KOL-sygdom, mindre åndenød, højere energi og mindre muskeltræthed. Faktisk i et omfang, der kom bag på forskerne bag projektet.

Det er, at hvad vi kalder et klart fysiologisk resultat. Alle deltagerne opnåede et kondital, der blev forbedret lige så meget som hos kontrolgruppen af personer uden KOL. I gennemsnit 20 procent. De fik 40 procent mere blod til musklerne, blev stærkere og opnåede en markant bedre iltoptagelse. Det er de konkrete og målbare resultater, fortæller læge og Ph.d.-studerende Jacob Hartmann, der står i spidsen for studie

Lettere ved trapper og tur med hunden

Men Jacob Hartmann hæfter sig endnu mere ved, at studiet godt og grundigt gør op med antagelsen om, at har man først fået KOL, så kan man glemme alt om bedring.

Det kan godt være, at de her patienter vil få målt den samme lungefunktion, når de kommer ned til egen læge efter den meget hårde træning. Men studiet har vist, at alt det, der er ’uden for’ lungerne – din iltoptagelse, dine muskler, dit hjerte, dit kondital – kan trænes i en grad, så du får lettere ved at klare trapperne, lege med dine børnebørn og gå en tur med hunden. Og det er enormt opmuntrende. Det er jo livskvaliteten, det handler om. Ikke spirometrien, siger Jacob Hartmann.

Han suppleres af Milan Mohammad, læge, forsker og rådgiver i Lungeforeningen, som også har fulgt KOL-patienternes kamp på motionscyklerne.

Det har været helt vildt at se, hvad de har opnået. Og fantastisk at opleve, hvordan de har kastet sig ind i den her træning. På trods af, at det har været benhårdt og ind imellem grænseoverskridende at give den gas med det udgangspunkt, de har med deres sygdom, siger Milan Mohammad.

Til gengæld har de alle kunnet mærke en tydelig, positiv forskel i hverdagen. Der var for eksempel en patient med, som før studiet fik leveret alle sine dagligvarer, fordi han ikke havde kræfter til at handle selv. Efter studiet gik han selv ned og købte ind, fordi han havde det så meget bedre. Det var fantastisk, siger Milan.

Måtte se frygten for træning og åndenød i øjnene

Konkret bestod træningen på Rigshospitalet i tre ugentlige sessioner, hvor deltagerne hver gang cyklede fire minutter for fuld kraft (85 procent af maximal puls) efterfulgt af tre minutter med lav intensitet. I alt fire omgange plus opvarmning. Altså en nærmest frygtindgydende kraftpræstation, som da også i begyndelsen fik angsten frem hos flere af deltagerne.

Jacob Hartmann og Milan Mohammad har været meget bevidste om denne indgroede frygt. De har stået med patienter, som ikke lagde skjul på, at de aldrig motionerede af skræk for ikke at kunne få luft. Men netop den frygt har det været nødvendigt, at patienterne så i øjnene, så de kunne lære at mestre åndenøden.

Vi har stået lige ved siden af dem og holdt dem, sågar klemt på deres lunger, imens de har kigget på os med sådan et ’mener I virkelig det her?’-blik, og så har vi beroliget og bekræftet dem i, at det var sikkert nok. At vi var der for dem, og at det nok skulle gå. Og efterhånden, som de har prøvet det 30-40 gange på tre måneder, så ved de, at uanset hvor forpustede, de bliver, så bliver det godt igen, siger Jacob Hartmann.

Positive resultater fører til endnu et studie

På baggrund af de entydigt gode resultater fra pilotstudiet med otte patienter, har forskerne nu igangsat endnu et studie. Denne gang med 66 patienter, som skal HIIT-træne i seks måneder. Målet er at undersøge, om resultaterne bliver endnu bedre, hvis træningsforløbet er længere.

I hvert fald står det klart, at patienterne skal blive ved at træne for at opretholde det opnåede niveau. Også her vil det være afgørende, at rammerne om træningen opleves sikre og motiverende, understreger Milan Mohammad.

Håbet er, at den nye viden udbredes, så flere patienter får mulighed for at få HIIT-træning. Eksempelvis på hold, hvor de kan støtte hinanden og få den nødvendige tryghed og vejledning til at komme godt fra start.