Er du pårørende til en uhelbredelig syg?

Der findes ikke en løsning, der passer til alle, når det handler om at håndtere en lungesygdom.

Er du pårørende til én, der er uhelbredeligt syg af sin lungesygdom, og hvor døden muligvis er nær?

Det kan være svært at være pårørende til en person med livstruende sygdom – både fysisk, psykisk og socialt. Som pårørende kan det nogle gange føles, som at stå udenfor og kigge på, når ens nære har det skidt.

Hvordan har du det som pårørende til en nær person, der har eller har haft en livstruende sygdom?

Hos REHPA (Videnscenter for Rehabilitering og Palliation) kan du få viden om det at være pårørende til en person med livstruende sygdom.

Har du brug for at vide mere om de palliationstilbud i Danmark, kan Palliativguiden giver dig et overblik.

Vidste du?

At Lungeforeningen har pårørenderådgivere, som sidder klar til at hjælpe dig.

Kontakt rådgivningen

Har du mistet en nær pårørende har du naturligt brug for hjælp

Mange efterladte farer vild i livet og har brug for støtte og hjælp til at komme videre. Det er naturligt at opleve sorg, når du har mistet en du holder af. Sorgen kan føles smertefuld og er ofte langvarig.

Det er naturligt at opleve sorgreaktioner som tomhed, vrede, ensomhed og hjælpeløshed. Du kan også få fysiske reaktioner som søvnløshed, kvalme, manglende energi og gråd. Ofte vil det være en god idé at tale med en psykolog for at få bearbejdet sorgen.

Læs mere om palliation og pårørende hos REHPA

I Pjecen Sorg – Når ægtefællen dør kan du få viden om sorg og støtte, når ægtefællen dør.

Gratis sorggrupper over hele landet

Hos Sorgvejviseren finder du en vejviser over gratis sorggrupper i hele landet, for efterladte efter dødsfald.

Se sorggrupper