Hvad er en blodprop i lungen?

Læge og ph.d. Casper Falster er en af dem, der har forsket mest i lungeblodpropper. Han er snart færdig med sin specialuddannelse i lungemedicin og forklarer her, hvad en blodprop i lungen – også kaldet lungeemboli – er.

Der er ca. 4.000 registrerede tilfælde af lungeblodprop om året. Blodpropper i lungen bliver hyppigere, jo ældre man bliver. Udover de 4.000 tilfælde er der et mørketal, fordi et antal ældre med stor sandsynlighed dør af en uopdagede lungeblodprop.

Yngre rammes også af lungeblodprop. Man kan være genetisk disponeret eller fx få en blodprop i forbindelse med operation, som kan trigge en blodprop. Det skete sandsynligvis for den toptrænede håndboldspiller Mikkel Hansen, der i 2022 fik en lungeblodprop efter en operation i knæet.

En blodprop i lungen kan starte i benet

En blodprop i lungerne starter som regel som en veneblodprop i benet. En blodprop i venerne, som fører blodet tilbage til hjertet, kaldes også ’en rød blodprop’, fordi den primært består af størknet blod med mange røde blodlegemer.

En veneblodprop opstår typisk som følge af en kombination af langsommere blodgennemstrømning i venerne, beskadigelse af karvæggen samt en øget tendens i blodet til at størkne. Der kan være en øget risiko for en blodprop, hvis man fx er blevet opereret og generelt er meget stillesiddende.

Hvad er symptomerne på en blodprop i benet?

Det er fx hævelse i benet, smerter eller ømhed i læggen og en følelse af spænding i benet. Man kan også lægge mærke til, om huden på benet bliver varm og får en rødlig tone.

Blodproppen kan vandre til lungen

En blodprop i benet kan vokse ’opad’ i benet og blive længere end 30 cm – men den er sjældent livstruende i sig selv. Det bliver den først, hvis den river sig helt eller delvist løs og føres med blodet mod hjertet og videre til lungerne. Her fungerer lungerne som et filter, der fanger proppen. De store blodpropper kan blokere hele eller dele af lungekredsløbet og få trykket til at stige i lungerne, ligesom hjertet kan blive belastet.

Studier tyder på, at lungerne ligefrem er biologisk designet til at fange og opløse propperne, fordi der findes enzymer i lungekredsløbet, som effektivt opløser dem.

Halvdelen af de af blodpropper, der dannes i benene, river sig helt eller delvist løs, og ca. 95 pct. af lungeblodpropperne kommer fra benene.

Hvad er symptomerne på en lungeblodprop?

De kan være ret diffuse og svære at fange. Men typisk vil det være åndenød, forskellige slags brystsmerter, hjerterytmeforstyrrelser, hurtig puls og i alvorlige tilfælde kan man besvime.

Hvordan behandler man?

En CT-scanning kan vise, om man har en blodprop i lungen. Typisk behandler man med blodfortyndende medicin, som forhindrer blodproppen i at vokse og reducerer risikoen for nye propper. Behandlingen varer typisk 3–12 måneder og kroppen vil ofte selv opløse blodproppen over tid. Man kan også i svære tilfælde behandle medicinsk med trombolyse, som aktivt kan opløse blodproppen, men trombolyse øger desværre risikoen for blødninger.

I ca. halvdelen af tilfældene fortsætter patienterne med at have gener efter blodproppen, selv om man ikke kan finde årsagen, fx rester efter blodproppen. Her kan genoptræning hjælpe, fordi folk måske er blevet bange for at bevæge sig og symptomerne derfor kommer, fordi de er i dårlig form.

Hvad kan man selv gøre?

Man skal holde sig i gang og bevæge sig regelmæssigt. Desuden skal man spise sundt og stoppe med at ryge. Man skal især have fokus på bevægelse i stillesiddende perioder, fx ved lange rejser. Man skal op og bevæge sig og bruge støttestrømper, som kan hjælpe med at forbedre cirkulationen i benene.