Hvorfor får patienter med lungeblodprop ikke genoptræning?

Siden 2021 har fysioterapeut og forsker Nanna Rolving og hendes kolleger arbejdet for, at mennesker med blodprop i lungen får tilbudt genoptræning. Omkring 50 pct. af dem, der rammes, har brug for et genoptræningsforløb.

Omkring 4.000 rammes hvert år af en blodprop i lungen. Tallet er formentlig højere, fordi forskerne mistænker, at nogle ældre dør af uopdagede lungeblodpropper.

Omkring halvdelen af dem, som rammes, har brug for et genoptræningsforløb for at genvinde kræfterne. Men det var først i 2021, at arbejdet med et struktureret, nationalt opfølgningstilbud til patientgruppen for alvor tog fart.

Et godt spørgsmål

Fysioterapeut og forsker Nanna Rolving har arbejdet med lungeblodpropper siden 2016. Det var et spørgsmål fra en sygeplejerske, som blev en øjenåbner.

Hun spurgte mig: ’Hvorfor får patienter med blodprop i hjertet helt automatisk en genoptræningsplan, mens dem med blodprop i lungen ikke får tilbudt genoptræning?’ Det var et godt spørgsmål, som jeg ikke kendte svaret på. Men det stod klart, at det var helt skørt, så lidt fokus der var på denne gruppe patienter, som har præcis de samme problemer som dem med fx blodpropper i hjertet, siger Nanna Rolving.

Hun satte i første omgang et forskningsprojekt i søen for at undersøge, hvad der sker, når man sætter mennesker til at træne efter en lungeblodprop. Projektet affødte en del opmærksomhed og Nanna var fx i medierne for at fortælle om projektet. Det førte blandt andet til, at hun fik henvendelser fra folk, som havde Googlet hende og som var bange og rådvilde og ikke vidste, hvor de skulle gå hen og hvem der kunne hjælpe dem

Halvdelen har brug for genoptræning

I 2021 lykkedes det at få rejst penge til at etablere et nationalt, struktureret opfølgningsforløb for mennesker med blodprop i lungen.

Det viste sig hurtigt, at der ikke var et ensartet forløb for patienterne på landets hospitaler. Nogle blev udskrevet til egen læge til opfølgning, mens andre blev genindkaldt på hospitalet efter nogen tid. Andre igen blev bare sendt hjem. Og helt afgørende fandtes der ikke et system til at afdække, hvilke patienter, der reelt havde brug for struktureret genoptræning.

Dengang tænkte man noget i retning af ’du har haft en blodprop i lungen. Du får blodfortyndende medicin. Du er rask’. Men sådan hænger det jo ikke sammen. Det var blandt andet de mange henvendelser, som fik mig og gode forskningskolleger på Aalborg Universitetshospital til at gå sammen og søge penge til at løfte området. Vi tænkte, at det her MÅ vi kunne gøre bedre, fortæller Nanna Rolving.

Forløbet er i dag rullet ud på 14 af 18 hospitaler. Det betyder, at alle – ideelt set – bliver tilbudt halvanden times patientuddannelse, dvs. uddannelse i egen sygdom.

I undervisningen er et af de centrale budskaber, at det er vigtigt at være fysisk aktiv igen så hurtigt som muligt efter lungeblodproppen. Man skal i gang med at gå, cykle, svømme eller hvad man end foretrækker. Og det er ikke farligt, fortæller Nanna Rolving.

Alle patienter bliver desuden efter tre måneder genindkaldt på hospitalet til en screening af fysisk formåen og en undersøgelse af, om de kan det, som de plejer og gerne vil.

Kan man fx dyrke sport og handle ind? Har man angst eller måske depression efter lungeblodproppen? Undersøgelsen afgør, om man har brug for at blive henvist til genoptræning ude i kommunen, eller evt. har brug for en henvisning til egen læge til screening for angst og depression. De viser sig, at cirka 50 pct. har brug for genoptræning, fordi de bliver ved med at have problemer efter blodproppen, siger Nanna Rolving.

Genoptræningen er ikke raketvidenskab

Nanna Rolving og hendes kolleger på Aalborg Universitetshospital arbejder fortsat på at holde indsatsen godt i gang ude på hospitalerne. Men engang imellem falder patienter desværre igennem, sådan som det skete for Mia Emilia Skovbjerg Juul, som du kan læse om her 

Indsatsen er typisk båret af ildsjæle og vi arbejder fortsat på at følge op og sikre implementeringen, understreger Nanna Rolving.

Hun er også optaget af, at fysioterapeuterne ude i den kommunale genoptræning får grebet de patienter, der henvises til genoptræning.

Nu har vi implementeret et forløb på hospitalerne. Det betyder, at kommunerne begynder at få henvist patienter til genoptræning. Mit budskab til kollegerne ude i kommunerne er, at de skal gøre, som de plejer. Genoptræning efter en lungeblodprop adskiller sig ikke fra anden genoptræning. Det er ikke raketvidenskab. Patienterne har udelukkende brug for systematisk træning, både styrke- og kredsløbstræning. Og de kan sagtens træne sammen med mennesker med fx KOL og hjertepatienter. Det, de har brug for, er at blive hjulpet i gang og få en oplevelse af, at det ikke er farligt at bevæge sig, forklarer Nanna Rolving.

Hun og forskningsgruppen er nu i gang med at evaluere tilbagemeldinger fra omkring 2.000 patienter, som har haft en lungeblodprop og været igennem forløbet med patientuddannelse og genindkaldelse, ligesom hun har fokus på at følge op på, at forløbene fortsat fastholdes ude på hospitalerne.