Lunger

Behandling ved emfysem

Emfysem er en kronisk sygdom, som vil følge dig resten af livet. Der er forskellige typer behandling, som kan lindre dine symptomer

Emfysem er en kronisk sygdom, som vil følge dig resten af livet. Der er forskellige typer behandling, som kan lindre dine symptomer:

  • Medicinsk behandling
  • Lungevolumen-reduktion: Enten ved ventilbehandling eller lungevolumen-reduktions-kirurgi (LVRK)
  • Rehabilitering

Du kan selv gøre noget for at leve et godt liv med emfysem: 

  • Kvit tobakken
  • Bevæg dig hver dag
  • Tag altid din medicin som aftalt med din læge – også når du har det godt
  • Kontakt din læge med det samme, hvis du får det værre
Få hjælp til rygestop

Medicinsk behandling

En inhalator er den hyppigste behandling ved emfysem. Når du bruger en inhalator, indånder du medicinen direkte ned i lungerne. Medicinen virker i luftvejene blandt andet ved at åbne op for dine luftveje, så du nemmere kan komme af med den luft, der er fanget i den ødelagte del af dine lunger.

På den måde lindrer medicinen dine symptomer og forebygger, at sygdommen bliver forværret. Du skal fortsætte med at bruge din inhalator dagligt, også selvom din åndenød bliver bedre. Det er kun tegn på at medicinen virker. Juster kun på din behandling, når du har aftalt det med din læge.

Find din inhalator og se, hvordan du bruger den på min.medicin.dk

Lungevolumen-reduktion

Hvis du har fremskreden emfysem, kan du muligvis have gavn af lungevolumen-reduktionen. Der findes to indgreb, der begge skal gøre lungen mindre og dermed give dig mindre åndenød:

  • Ventilbehandling: Du får indsat en ventil i den dårligste del af lungen. Det sker i et mindre indgreb via et bronkoskop, som er en slags kikkert.
  • Lungevolumen reduktion (LVRK): En operation der fjerner en del af den dårlige, og forstørrede og ikke fungerende lunge.

Formål med operation ved emfysem

Formålet med en operation er at give dig mindre åndenød. Det kan ske ved at reducere den luft, som er fanget i den syge del af dine lunger. Det sker enten ved at operere lungen mindre eller ved at indsætte en ventil i den syge lunge. Begge indgreb kan hjælpe dig, så trykket på mellemgulvet og brystkassen bliver mindre, og du kan bedre trække vejret.
Din læge skal henvise dig til en lungespecialist, der kan vurdere, om et indgreb kan hjælpe dig.

Sådan foregår ventilbehandling mod emfysem

En ventilbehandling er ikke en egentlig operation, men mere et mindre indgreb, der sker med et bronkoskop. Et bronkoskop er et tyndt bøjeligt rør med et fiberoptisk kamera, som føres ned i luftvejene gennem munden eller næsen.

Selve indgrebet tager mindre end en time. Du vil enten være i fuld bedøvelse eller i lokalbedøvelse i en let sovende tilstand. Det aftaler du og lægen inden indgrebet.

Sådan foregår lungevolumen-reduktion med ventiler

Sådan fungerer ventilbehandlingen:

  • Du vil få en ventil i én eller flere af de lungelapper, der er forstørrede eller ødelagte.
  • Ventilerne er ensrettede, så de tillader, at luft og sekret udtømmes fra lungelappen og forhindrer, at ny luft kommer ind. På den måde kan lungelappen igen blive mindre.
  • Behandlingen er livslang, og du kan have ventilerne, så længe de gør nytte.
  • Ventilerne kan fjernes på samme måde, som de bliver lagt ind, hvis du ikke opnår den ønskede effekt.

Mulige komplikationer ved ventilbehandling

Der er altid en risiko for komplikationer, når du modtager behandling. De mest almindelige komplikationer ved ventilbehandling er:

  • Sammenklappet lunge (pneumothorax)
  • At du får en infektion
  • At din vejrtrækning bliver forværret
  • At du danner mere slim i lungerne
  • At du hoster ventilerne op igen
  • At du ikke få en effekt af behandlingen

Sådan foregår lungevolumen reduktion mod emfysem

Lungevolumen reduktion (LVRK) er en operation, hvor man fjerner en del af din dårligst fungerende og forstørrede lunge. Det giver plads til, at dine raskere lungelapper kan udvide sig og tager noget af trykket fra brystkassen og mellemgulvsmusklen. Målet er at du får mindre åndenød.

Mulige komplikationer ved LVRK-operation

Der er altid en risiko for komplikationer ved en operation. De mest almindelige komplikationer ved en LVRK-operation er:

  • Sammenklappet lunge (pneumothorax)
  • Blødninger
  • Infektion
  • Smerter
  • At du ikke få en effekt af behandlingen

Hvordan får jeg en operation mod emfysem?

Det er din lungespecialist, der på baggrund af undersøgelser, symptomer og din sygdomshistorie kan vurdere, om du vil have gavn af en operation mod emfysem. Lungespecialisten vurderer, hvilket indgreb, der kunne være relevant for dig, og kan henvise dig til operation.

I Danmark foretages operationerne på Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital og Aarhus Universitetshospital.

 

Du kan ikke blive opereret for emfysem, hvis du:

  • Har hyppige infektioner
  • Har kronisk bronkitis med produktivt slim
  • Ryger
  • Fejler andre alvorlige sygdomme

 

Hvilke undersøgelser skal jeg gennemgå inden en operation mod emfysem?

CAT-score
Der udfyldes et CAT-score skema for at vurdere dine symptomer.

Du skal gennemgå en række undersøgelser for at lægen kan vurdere, hvilken behandling der vil være den rigtige for dig:

  • Lungefunktion
  • Iltoptagelse: Undersøgelse af hvor hurtigt ilten passerer fra dine lungeblærer (alveoler) til blodbanerne
  • Røntgen og CT-skanning
  • Lunge scintigrafi: En radioaktiv undersøgelse af blod- og luftgennemstrømningen i lungerne. Undersøgelsen viser, hvilke dele af lungen, der har mindst blodgennemstrømning og dermed har mindst betydning for iltningen af blodet.
  • Gangtest: Hvor langt kan du gå på 6 minutter? Testen er en simpel måde at måle din tilstand ud fra en samlet vurdering sammenholdt med din alder, køn, højde og vægt.
  • Vægt: Du må hverken være undervægtig eller overvægtig
  • Blodtryk og puls
  • Ultralydsscanning af hjertet og EKG: Undersøgelser der viser, om du har en hjertesygdom, der kan være en medvirkende årsag til din åndenød. Undersøgelserne fortæller også om eventuelle risici i forhold til behandlingen.
  • A-punktur: En blodprøve, der viser hvordan du ilter dit blod. Blodprøven viser dit ilt- og kuldioxidniveau i blodet. Den tages i en arterie, som kan være i håndleddet, lysken eller albuebøjningen.

Få hjælp til rygestop

Lige fra den allerførste dag, du stopper med tobakken, har du mindre risiko for at få det værre af din emfysem.

Få hjælp til rygestop

Rehabilitering ved emfysem

Rehabilitering er et andet ord for genoptræning og en vigtig del af din samlede behandling af emfysem. Du får de bedste muligheder for et godt liv, når du kombinerer behandlingen med rehabilitering og rygestop.

Har du spørgsmål om rehabilitering?

Kontakt Lungeforeningens rådgivningen. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Kontakt rådgivningen

Hvordan kommer du i rehabilitering ved emfysem?

Du skal henvises til rehabilitering af din læge. Lægen sender en henvisning til kommunen, der har ansvar for at forme et forløb, der passer til dig, dine behov og eventuelle begrænsninger.

Hvad består rehabilitering af?

Rehabilitering består af et helt forløb eller program, der normalt strækker sig over et par måneder og indeholder flere dele. Typisk vil forløbet bestå af fire dele:

  1. Fysisk træning: Den fysiske træning er den vigtigste del af din rehabilitering. En fysioterapeut vejleder dig i, hvad du skal gøre. Det kan være både styrke- og konditionstræning, som tilpasses til netop dine behov.
  2. Kostvejledning: Din kost er vigtig for din fysiske træning og din medicinske behandling. En kostvejleder eller diætist kan hjælpe dig med at lægge en plan for, hvordan du holder din normalvægt.
  3. Undervisning: Emnerne bliver tilpasset dine behov. Undervisningen kan handle om sygdom, håndtering af sygdom og symptomer, behandling og medicin.
  4. Rygestop

Få inspiration til din træning

Find træningsøvelser og få gode råd til træningen.

Læs mere her

Lungevenlige opskrifter

Få kostråd og inspiration til madlavningen.

Læs mere her