Næsten to ud af tre med svær KOL har uopdaget søvnapnø. Derfor er det vigtigt at få det diagnosticeret i tide. Overlæge opfordrer til systematisk screening, så man undgår unødig forværring af KOL-symptomerne.
Vi har haft tradition for at måle iltmætningen i blodet om dagen. Men vi ved ikke, hvad der sker, når patienten sover. Derfor kan det give et misvisende billede af, hvordan patienten i virkeligheden har det.
Sådan siger overlæge ved Lungemedicinsk afdeling på Sygehus Lillebælt, Eline Gantzhorn, når hun skal forklare, hvorfor søvnapnø i kombination med KOL ifølge hende er et massivt underdiagnosticeret fænomen.
Når lægen kun nøjes med at måle iltmætningen om dagen, kan han eller hun nemlig ikke se, om der også kan være tale om søvnapnø eller natlig iltmangel.
Hvis man målte iltmætningen om natten, ville man opdage, at mange KOL-patienter falder langt dybere i iltmætning, end tallene om dagen afslører. Det er her, vi ser de potentielt farlige dyk. De kan forklare deres træthed, hovedpine og i værste fald risikoen for alvorlige komplikationer, såsom kognitiv svækkelse eller hjerte-kar-problemer, siger Eline Gantzhorn.
Især i drømmesøvnen (REM-søvn) nedsættes mange KOL-patienters evne til at trække vejret.
Når personer med søvnapnø holder op med at trække vejret om natten, falder iltmætningen i blodet. Når de vågner igen, normaliseres iltniveauet. Hos patienter med KOL er iltværdierne i forvejen lavere, og derfor vil deres iltmætning under en apnø falde endnu mere markant. Det kan i værste tilfælde medføre indlæggelse eller død, siger Eline Gantzhorn.
Ingen fast rutine
På Sygehus Lillebælt har Eline Gantzhorn og kollegaer siden 2023 øget deres fokus på screening af KOL-patienter for søvnapnø. Baggrunden var et forskningsprojekt, der skulle undersøge den kognitive tilstand hos patienter med svær KOL. For at kunne gøre det, måtte de først afdække, om patienterne også led af søvnapnø, som også kan medføre kognitive problemer.
Det viste sig, at 70 procent af de screenede patienter havde enten søvnapnø eller alvorlig natlig iltmangel. Det var voldsomt høje tal, som har gjort, at vi nu har ekstra fokus på, om vores KOL-patienter her i Vejle kan lide af søvnapnø, siger hun.
Nogle studier peger på, at søvnapnø forekommer hos omkring 10-15 procent af alle KOL-patienter, mens andre finder en langt højere andel. Studiet i Vejle viste for eksempel, at næsten to ud af tre med svær KOL har uopdaget, behandlingskrævende søvnapnø.
Screeningen for søvnapnø er dog ikke noget, der finder sted på alle hospitaler i Danmark. Men siden forskningen fra Vejle blev udgivet i 2024 har ph.d. Kristina Kock Hansen (forsker og forfatter til studiet), været rundt og undervise andre sundhedsprofessionelle for at udbrede den nye viden.
Desuden er de internationale retningslinjer (GOLD guidelines) for, hvordan man diagnosticerer og behandler KOL, blevet opdateret, så søvnapnø nu er noget, læger er mere opmærksomme på.
Det er positivt, at det er blevet mere anerkendt, at man trækker vejret anderledes om natten end om dagen, siger Eline Gantzhorn.
Hvis man finder iltmanglen og får behandlet den med NIV (non-invasiv ventilation, red.) eller cpap (en maske, der holder luftvejene åbne under søvn, red), så får man væsentlig bedre livskvalitet, fordi det også hjælper på ens KOL-symptomer i dagtiden, som for eksempel åndenød, træthed, hovedpine mv. Det kan også mindske risikoen for at blive indlagt, siger hun og fortæller, at flere af de patienter, som var med i studiet, har fået det markant bedre efterfølgende.
Søvnapnø og KOL – hvad er sammenhængen?
- Søvnapnø betyder, at man holder pauser i vejrtrækningen under søvn. Det får kroppen til at mangle ilt og giver urolig søvn. Typiske tegn er højlydt snorken, urolig søvn og træthed i dagtimerne.
- Hos personer med KOL kan søvnapnø forværre åndenød, træthed og risikoen for lavt iltindhold i blodet samt øge risikoen for indlæggelser pga KOL.
- Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for hjertesygdom, kognitiv svækkelse og øget dødelighed. Det kan desuden forværre KOL-symptomerne.
- Behandling (for eksempel CPAP-maske) kan give bedre søvn, mere energi og beskytte mod følgesygdomme.
Forebyg selv
Der er også andre faktorer, som lægen kan være opmærksom på. For eksempel om patienten har tykt blod, som kan opstå, hvis man oplever iltmangel om natten, eller problemer med højresidigt hjertesvigt.
Hos patienter med både søvnapnø og KOL kan der opstå højresidigt hjertesvigt tidligere, end vi normalt ser. Det kan skyldes, at iltniveauet om natten er helt horribelt, siger hun og forklarer, at højresidigt hjertesvigt betyder, at hjertets højre side ikke kan pumpe blodet effektivt videre til lungerne. Det giver væske i ben og mave, åndenød og træthed.
Ifølge overlægen er der også ting, man selv kan gøre for at mindske risikoen for, at søvnapnøen forværres, og vejrtrækningen forbedres.
For eksempel er det en god idé at stoppe med at ryge eller at tabe sig, hvis man er overvægtig. Det skyldes for det første, at tobak irriterer luftvejene, skaber inflammation og får svælget til at hæve, så pladsen bliver mindre.
For det andet kan man udvikle søvnapnø ved overvægt, fordi fedt omkring hals og svælg gør luftvejene smallere og mere tilbøjelige til at klappe sammen under søvn.
Mange KOL-patienter får binyrebarkhormon, som bruges til at dæmpe inflammation ved KOL. Når det bruges i længere tid eller i høje doser, kan det føre til vægtøgning, fordi medicinen tilbageholder væske i kroppen og ændrer fedtfordelingen, siger hun.
Endelig er det en god ide at holde fast i sine gode motionsvaner:
Der er nogen, der simpelthen er så trætte, fordi de får så lidt kvalitetssøvn, at de ikke kommer ud ad døren. De får ikke trænet, og det er noget af det vigtigste, når man har KOL, siger hun.
Foruden at passe godt på sig selv og leve sundt, opfordrer Eline Gantzhorn patienterne til, at de ikke bare accepterer, at de har det dårligt.
Man må godt gå sin praktiserende læge eller lungemediciner på klingen, så de kan måle, om man har søvnapnø i kombination med sin KOL. Jo tidligere søvnapnøen bliver fundet, des bedre liv kan man få, siger Gantzhorn.
Artiklen blev bragt i Lungeforeningens medlemsmagasin Lungenyt i december 2025.
Sådan screener lægen KOL-patienter for søvnapnø
Spørgeskema: Du bliver spurgt ind til søvnvaner, snorken, træthed og eventuelle pauser i vejrtrækningen om natten.
Hjemmemåling: Du får ofte et lille apparat med hjem, som måler vejrtrækning, iltniveau i blodet og snorken under søvnen.
Søvnlaboratorium: Ved behov kan du blive henvist til en mere omfattende undersøgelse på et søvncenter eller hospital.
Lægen vurderer efterfølgende, om der er tale om søvnapnø, hvor alvorlig den er, og om behandling er nødvendig.
God råd til dig, som har KOL og søvnapnø
Kvit smøgerne
Rygning irriterer og hæver slimhinderne i luftvejene, så de lettere klapper sammen under søvn. Samtidig øger det slimproduktionen og forværrer KOL. Når du stopper, letter det vejrtrækningen og forbedrer søvnkvaliteten.
Pas på vægten
Overvægt øger trykket på luftvejene og gør det sværere at trække vejret under søvn. Selv små vægttab kan mindske symptomerne på søvnapnø.
Undgå alkohol og sovemedicin
Både alkohol og sovemedicin får musklerne i svælget til at slappe for meget af. Det gør vejrtrækningspauserne hyppigere og længere.
Behandl din KOL bedst muligt
Når KOL er velbehandlet, er der mindre slim og mindre modstand i luftvejene. Det gør det lettere at trække vejret, også under søvn. Brug derfor din inhalationsmedicin som anbefalet. Trap ikke ud af din medicin uden aftale med din læge.
Hold dig fysisk aktiv
Motion styrker lunger og muskler, giver bedre iltoptagelse og kan forbedre både søvn og energiniveau i dagtimerne.
Vær opmærksom på tegnene
Pårørende kan ofte opdage snorken, urolig søvn og pauser i vejrtrækningen, som du ikke selv bemærker. Tag deres observationer alvorligt. Hyppigt nattetisseri kan også være tegn på, at du ikke sover ordentligt.