26.11.2024

Står det til statsminister Mette Frederiksen (S), skal KOL-patienter allerede i 2025 kunne mærke, at det bliver lettere at få tid hos den praktiserende læge. Også i landets yderområder. Det siger hun i et interview med Lungeforeningens medlemsmagasin, Lungenyt, på dagen for Folketingets åbning, hvor KOL-patienter fik en central placering i åbningstalen som de første, der omfattes af pakkeforløb for kronikere i regerings sundhedsreform ‘Det nære sundhedsvæsen’.

Statsministeren kaldte det i sin tale “uretfærdigt og ikke særlig trygt, at skulle finde rundt i et snørklet sundhedssystem, når man knapt kan trække vejret”, og i Lungenyts interview uddyber hun:

Rigtig mange danskere lever med en kronisk sygdom. Og det er der masser, der gør på en fin måde. Det gælder faktisk også KOL-patienter. Man kan godt have et godt liv, hvor man ikke mærker specielt meget til det. Men jeg kender en del, der har KOL. Jeg har hørt vejrtrækningen og kender den nedsatte livskvalitet, der kan være forbundet med det. Det er en grum sygdom, siger Mette Frederiksen.

Hvorfor er KOL røget helt til tops på listen over kommende kronikerpakker?

– For det første har vi været optagede af at få kronikerne med, når det gælder pakkeforløb. Jeg er selv pårørende på kræftområdet, og jeg har set, hvad kræftpakkerne kan, når de virker godt. Det giver simpelthen en tryghed, at man ved, hvad der skal ske. Og jeg ved godt, at det kan vi ikke kopiere én til én. Men det gode, vi kender fra kræftområdet, synes jeg godt, vi kan tage med over til kroniske patienter. Vi ved, at flere og flere danskere får en kronisk sygdom. Og hele øvelsen med sundhedsreformen er jo at gøre det mere nært og skabe mere lighed. Når du så spørger, hvorfor jeg er optaget af KOL, så er det fordi, det er også en sygdom, der rammer socialt skævt og har nogle meget, meget store konsekvenser. Så det er også mig, der er lidt optaget af det her.

Mange KOL-patienter føler, at de er blevet overset i mange år. Er det også derfor, de nu er kommet først?

– Det er rigtigt. Jeg har i hvert fald i mange år hørt folk sige, at “I snakker meget om kræft og ikke ret meget om os kronikere”. Tidligere har der også været mere fokus på de somatiske sygdomme end på de psykiatriske sygdomme. Så der er nogle ubalancer, som vi gerne vil rette op.

Hvordan kommer KOL-patienterne til at mærke, at de nu er i fokus?

– Først vil jeg egentlig gerne holde fast i, at alle dem, der får en kronisk sygdom, som ikke har en kæmpe indflydelse på deres hverdag, de skal jo bare leve! Vi skal ikke gøre folk mere til patienter, end hvad godt er. Men der hvor sygdommen begrænser dig og nedsætter din livskvalitet, som den gør for rigtig mange kroniske patienter – der er det ikke rimeligt, hvis de oven i det, selv skal finde rundt i et indviklet sundhedsvæsen. Og for at vende tilbage til det bedste fra kræftpakkerne, så giver de en oplevelse af, at du sidder overfor nogen, der hjælper dig, når du får en besked, som kan være livsforandrende, og som du også kan blive bange for. Der sidder nogen, og siger:

Nu skal du høre, nu sker der det her. Og så kan I tage det her med hjem og læse. Og efter det, så sker der det her” – og så videre. Jeg kender godt til at være pårørende og få beskeder, man slet ikke kan huske, når man kommer hjem. Så sammenhængen er noget af det allervigtigste, og så er der garanteret en masse ting, jeg ikke har forstand på, fordi jeg ikke er selv er kroniker. Så jeg påstår ikke, at jeg har alle svarene, men overblik og oplevelsen af, at der er nogen fagprofessionelle, der fortæller dig som patient og som pårørende, hvad der skal ske og har hånd om dig. Det skal patienterne kunne mærke, understreger Mette Frederiksen.

For mange lungepatienter fylder et andet problem meget – nemlig isolation og ensomhed. Her forsøger civilsamfundet og herunder patientforeningerne at hjælpe med tiltag som caféer, træning og vi har også lungekor. Men resurserne er knappe og ulige fordelt. Hvordan ser du på civilsamfundets rolle i “Det nære sundhedsvæsen”?

– Jeg har mest beskæftiget mig med lungepatienter i forhold til corona. Og det var jo virkelig en gruppe, der blev hårdt ramt, fordi det var farligt fra første dag, den sygdom ramte os. Jeg kunne se, hvor mange, der blev afskåret fra at leve det liv, de gerne ville, på grund af sygdommen. Men det gælder selvfølgelig også i andre sammenhænge. Så patientforeninger er vigtige – det er det civile samfund i det hele taget, for man behøver jo ikke kun at være sammen med andre, der er lungesyge. Det er vigtigt at komme ud og have et aktivt liv. Også når man har svært ved at trække vejret.

Så kunne man forestille sig, at regeringen vil gå ind og se på, hvordan man kan inddrage civilsamfundet og patientforeningerne bedre i det nære sundhedsvæsen?

– Ja, det er jo helt oplagt, for det nære sundhedsvæsen er jo i virkeligheden mange ting. Det er jo både det, at vi skal have tingene tættere på behandlingsmæssigt. Og så er det også, at der skal være en læge, der ser dig i tide. Og at lægerne kommer derud, hvor danskerne er mest syge.

… Og det jo et rigtigt svært emne, statsministeren selv bringer op der. Altså fordelingen af læger. Hvornår kommer KOL-patienterne i Thisted og Præstø til at mærke, at det bliver bedre?

– Vi har kronikerpakkerne, som kører i ét spor (for KOL-patienter skal de være klar i 2027, red.) Så har vi lægereformen. Den starter før pakkerne, og den skal man begynde at mærke allerede i 2025. Både ved, at der er flere praktiserende læger, der skal derud, hvor behovet er størst, og det er jo blandt andet hos KOL-patienter. Der skal også være flere speciallæger, som også kan have betydning, hvis du er lungepatient. Det er klart, at når vi i nogle områder i Danmark i dag har svært ved at skaffe læger nok, så betyder det en forsinkelse på at få opdaget sygdommen og også på at få sat et godt forløb i gang. Eller at få gang i et rygestop. Og det vil vi meget gerne forsøge at gøre meget bedre.