Generel viden

Her finder du generel viden til undervisning

Informationsfilm

Spørgsmål om lungesygdomme hos børn

  • Hvor mange børn i Danmark har en svær lungesygdom?
    Tusindvis af børn i Danmark har en svær lungesygdom, der betyder mange indlæggelser på hospitalet og kræver behandling med forskellig medicin. Børnene har svær astma, cystisk fibrose, pcd, alfa-1-antitrypsin-mangel, diffus lungesygdom (chILD), andre lungesygdomme. Nogle børn får lungeskader som følge af tidlig fødsel, følgevirkninger fra andre sygdomme, respiratorbehandling eller svære lungeinfektioner.
  • Hvordan opdager man, at et barn har en svær lungesygdom?
    Når et barn har en svær lungesygdom, vil det ofte vise sig ved, at barnet har mange og alvorlige lungebetændelser med høj feber, meget slim og vedvarende hoste. Det giver vejrtrækningsbesvær, så derfor bliver barnet meget hurtigt træt og har svært ved fysisk aktivitet.
  • Bliver alle børn med lungesygdomme behandlet med den samme medicin?
    Nej, der er forskellig medicin til de forskellige lungesygdomme. Mange børn får inhalationsmedicin, som skal suges ned i lungerne for at virke. Andre børn får andre typer medicin og noget medicin har alvorlige bivirkninger som fx manglende appetit, lys- og solfølsomhed og nedsat syn.
  • Kan et barn dø af en lungesygdom?
    Ja, en lungesygdom hos et barn eller en ung kan være så alvorlig, at man kan dø af den, hvis lægerne ikke kan behandle sygdommen med den medicin, som findes i dag. Der er blevet forsket meget lidt i lungesygdomme hos børn, og derfor er det svært for lægerne at behandle og helbrede de børn, som har en svær lungesygdom. Børn kan blive så syge, at de får brug for nye lunger. Nogle kan komme på venteliste til en lungetransplantation, når de bliver store nok.
  • Skal man være bange for at få en lungesygdom?
    Nej, men desværre ved man ikke præcist, hvorfor nogle børn bliver meget syge i deres lunger og andre ikke gør. Der er nogle faktorer, som udsætter børn for at udvikle en svær lungesygdom, men det er stadig svært for lægerne at forudsige, hvilke børn der vil få en svær lungesygdom.
  • Smitter svære lungesygdomme?
    Nej, lungesygdomme smitter ikke.
    Børn med syge lunger er selv meget modtagelige for smitte fra andre, derfor er nogle af børnene i isolation. At være i isolation betyder at man ikke må tage bussen, gå i Tivoli eller andre steder hvor der er mange mennesker. Og hvis man vil besøge nogen, må dem, man besøger ikke være forkølede og skal være omhyggelige med at vaske og spritte deres hænder.
  • I hvilken alder får de fleste børn en lungesygdom?
    Nogle børn er nyfødte eller helt små, når man opdager, at de har en svær lungesygdom. Andre børn er større og har været syge længe og indlagt på hospitalet mange gange, før man opdager, at de er syge pga. en lungesygdom. Nogle lungesygdomme kommer tidligt i livet, andre viser sig først senere.
  • Kan børn med en lungesygdom løbe og være med til sport?
    Ja, men typisk på et lavere niveau end raske børn. Alle børn – også lungesyge børn – har gavn af frisk luft og fysisk aktivitet hver dag. Børn med astma og andre svære lungesygdomme skal dog have taget deres medicin, og have den med sig, når de kaster sig ud i leg og sport.
  • Hvordan kan man passe godt på sine lunger?
    Lungerne begynder at udvikle sig, når den lille baby i mors mave er 4 uger. Lungerne er først helt udvoksede, når man bliver omkring 25 år. Derefter falder lungefunktionen med alderen. Som 85-årig er lungefunktionen halvt så stor, som da man var 20 år. Derfor skal man passe godt på sine lunger hele livet fx ved at være god til at lufte ud derhjemme, lade være med at ryge, være ude og få frisk luft og dyrke masser af sport.

Sugerørsøvelsen

Dette er en øvelse der viser deltagerne på egen krop, hvad det vil sige at have en nedsat lungefunktion.

Øvelsen gør deltagerne opmærksomme på, hvor vigtigt det er at kunne trække vejret ordentligt og hvad det vil sige ikke at kunne trække vejret ordentligt.

Redskaber

Et sugerør til hver deltager og evt. malertape til næsen (ellers kan de bare holde sig for næsen)

Udførsel

Deltagerne får hvert et sugerør.

  1. Først skal de trække vejret normalt uden sugerør.
  2. Derefter skal de trække vejret normalt gennem sugerøret, mens de holder sig for næsen – spørg dem derefter, hvordan det var.
  3. Derefter skal de lave høje knæløftninger, løbe rundt i lokalet eller skolegården (afhængigt af, hvor I står og hvor meget tid I har), mens de trækker vejret gennem sugerøret og holder sig for næsen – spørg dem igen, hvordan det var.

Spørg deltagerne, hvad der sker med kroppen og vejrtrækningen. Få deltagerne til at sætte ord på forskellen mellem at trække vejret på de forskellige måder. Fortæl dem, at når de trækker vejret med sugerør, svarer det til at have en nedsat lungefunktion.

Slut evt. øvelsen med at lave denne vejrtrækningsøvelse:

  1.  Fyld lungerne med så meget luft, som du overhovedet kan.
  2. 2. Derpå skal du prøve at fylde dine lunger med endnu mere luft inden du ånder ud.

Det er svært, ikke sandt? Sådan føles det for en person med KOL at trække vejret.

Forklar: når du har KOL er dine lunger stive (færre alveoler og snævre luftveje), og jo stivere de er, jo sværere er det at få luft ned i lungerne. Det er som at skulle puste en ballon op, som ikke har nogen elasticitet.

Få deltagerne til at sætte ord på, hvordan det var at lave vejrtrækningsøvelsen og om de kunne trække mere luft ind anden gang.

Udvidet sugerørsøvelse

Man kan også lave en udvidet sugerørsøvelse, som illustrerer forskellen på syge og raske lunger og indsnævringen af luftrøret. I denne øvelse bruges sugerør af forskellig størrelse og balloner.

Deltagerne skal puste balloner op på forskellige måder:

  • uden sugerør
  • med et stort sugerør
  • med et lille sugerør

Leg om lunger: Alle dem som

Dette er en god introduktionsleg hvor deltagerne bliver opmærksomme på lungernes funktion ved at komme med eksempler på, hvornår lungerne bruges.

Legen fungerer godt som introduktionsleg, fordi den får deltagerne til at tænke på, hvornår man bruger lungerne og hvor vigtige lungerne er for kroppen ved at komme med eksempler fra hverdagen samtidig med, at de bevæger sig.

Legen kan eventuelt kombineres og afsluttes med sugerørsøvelsen, så deltagerne efterfølgende mærker på egen krop, hvad det vil sige at have en nedsat lungefunktion.​

Målgruppe

Legen er god til både børn og unge i alderen 8-17 år.

Redskaber

Evt. stole til alle på nær den i midten. Øvelsen kan også laves uden stole, hvor deltagerne står tæt i en cirkel, det er dog lidt svært at holde cirklen.

Udførsel

Øvelsen fungerer som ”frugtsalat”. Deltagerne stiller sig i en cirkel omkring dig. Du starter med at komme med et udsagn om lungerne fx ”jeg bruger lungerne, når jeg synger” og alle, som udsagnet passer på, skal flytte sig og finde en ny plads i cirklen – det må ikke være pladsen til venstre eller højre. Derefter skal den der ikke får en plads i cirklen komme med et nyt udsagn fx”jeg bruger lungerne, når jeg griner” og så skal alle dem, som udsagnet passer på igen finde en ny plads i cirklen og sådan bliver man ved.