Vi indleder suppesæsonen med en velsmagende tomatsuppe tilberedt på dåsetomater. Suppen er nem at lave, har masser af smag og de røde linser jævner suppe samtidig med at de tilfører lidt protein. Server suppen rygende varm med lidt creme fraiche og brød.
- 4 personer
Ingredienser
Det skal du bruge:
Tomatsuppe
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 75 g røde linser
- 2 spsk. olivenolie
- 2 tsk. karry
- 2 dåser hakkede tomater
- 8 dl grøntsagsboullion
- 1 dl piskefløde
- flagesalt og peber
Tilbehør
- 4 spsk. creme fraiche
- 1 potte krydderurter, fx persille eller frisk basilikum
- brød
Sådan gør du:
Pil og hak løget. Pres hvidløgene. Skyl linserne og afdryp.
Varm olien i en gryde. Tilsæt karry og svits løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt linser og hakkede tomater og kog op. Tilsæt bouillon og kog suppen ved svag varme i ca. 20 min. til linserne er møre. Rør i den undervejs. Blend suppen. Tilsæt fløde og smag til med flagesalt og peber. Er suppen for tyk, tilsættes lidt mere bouillon.
Opskrifter, styling og foto Lone Kjær
Servering
Anret suppen i skåle og top med creme fraiche og urter. Server med brød.