Er du træt og energiforladt? Har du åndenød, og sidder du med triste tanker for nedrullede gardiner?
Så kan det skyldes din KOL. Men det kan også være symptomer på angst eller depression.
Det fortæller Poul Videbech, der er professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Glostrup.
Det er nemlig ikke usædvanligt både at have KOL, angst og/eller depression på samme tid.
Det er vigtigt at udbrede kendskabet og være opmærksom på, at det er en mulighed. Det er der mange patienter, der ikke ved, fastslår han.
I en artikel i Ugeskrift for Læger i 2021 er fænomenet tidligere beskrevet. Her fremgår det, at omkring 33 procent af KOL-patienter samtidig har angst og/eller depression. Læg dertil et mørketal, som dækker over skjulte eller uregistrerede tilfælde.
Der er mange, der har det, uden at det bliver opdaget. Hvis ikke man selv tænker, der er tale om andet end KOL, så er det heller ikke sikkert, at lægen gør det. Derfor er det vigtigt, at lægen eller hjemmesygeplejersken spørger ind til symptomerne, siger han.
De pårørende er en vigtig ressource
Symptomer på angst kan for eksempel være hjertebanken og svimmelhed, mens symptomer på depression for eksempel kan være selvbebrejdelse, manglende appetit og søvn eller ligefrem selvmordstanker. Det er dog vigtigt at lægge mærke til, om symptomerne altid har været der:
Det er jo nogle ganske alvorlige sygdomme, fordi det påvirker hele ens tilværelse, især hvis der er tale om svær depression, siger han og fortsætter:
Man kan jo godt forstå, at en patient med svær KOL kan have triste tanker, fordi man kan være meget begrænset i sin hverdag. Derfor er det svært for lægen at udrede, og det kræver en grundig samtale, hvor man gennemgår de fysiske og psykiske symptomer, og hvor meget de påvirker patienten, siger han.
Noget af det, lægen især bør bide mærke i, er, om der er sket forandringer i sygdomsbilledet i forhold til tidligere:
Hvis man altid har haft søvnbesvær på grund af åndenød og hoste, så tæller det ikke. Men hvis man de seneste måneder for eksempel ikke har kunnet sove, så skal man være opmærksom på, om det kan være en depression, der er kommet oveni, siger Poul Videbech.
I den forbindelse spiller pårørende en meget vigtig rolle, understreger professoren:
De pårørende kan se, at nu er der sket en forværring. De kan også gå med til lægen og fortælle, at deres kære har fået det markant værre og ikke kan spise og sove. Derfor er det vigtigt, at de bliver inddraget, fordi de ved, hvordan de er til daglig. Det er en meget vigtig ressource. Og på den baggrund kan lægen så overveje, om der er tale om angst eller depression, der har kompliceret lungesygdommen, siger Poul Videbech.
Forandringer i krop og hjerne
Ifølge professoren er der flere årsager til, at mennesker med KOL oftere rammes af depression og angst end andre. Det handler ikke kun om den psykiske belastning ved at leve med sygdommen, men også om forandringer i kroppen og hjernen.
Når KOL er fremskreden, falder iltmængden i blodet. Det kan påvirke hjernens funktion og ændre på signalstoffer, der hjælper med at styre humøret. Hvis hjernen i længere tid får for lidt ilt, kan det også svække hukommelsen og øge risikoen for depression, siger han.
Han fortæller desuden, at KOL ofte fører til kronisk betændelse i kroppen. De stoffer, der udløser betændelsen, kan nå hjernen og forstyrre dens signaler.
Høj grad af betændelse er i sig selv forbundet med en øget risiko for depression, siger han.
Åndenød og fysisk pres kan desuden overbelaste kroppens stresssystem og øge niveauet af stresshormonet kortisol, som forstyrrer søvn, dræner energi og kan udløse angst og depression.
Trods de triste statistikker ser Poul Videbech dog lyst på fremtiden:
Hvis man har depression, kan det være svært at leve op til alle de gode råd, som følger med, når man har KOL: holde op med at ryge, motionere og i det hele taget leve sundt. Men man orker ofte ingenting. Derfor ser vi ofte, at lungesygdommen bliver markant bedre, hvis en depression bliver behandlet, siger han.
Forskellen på angst og depression
- Angst: Ofte præget af uro, rastløshed, hjertebanken, svedtendens og svimmelhed. Tankerne kredser om bekymringer, og kroppen er i konstant alarmberedskab.
- Depression: Typisk præget af nedtrykthed, manglende energi, selvbebrejdelser, nedsat appetit, søvnproblemer og manglende lyst til aktiviteter, man tidligere har nydt.
- Fælles for begge: Kan påvirke humør, søvn, appetit og evnen til at fungere i hverdagen. Hos KOL-patienter kan symptomerne forveksles med eller forværres af lungesygdommen.
Behandling af angst og depression ved KOL
- Screening: Kliniske retningslinjer anbefaler, at mindst 85 procent af KOL-patienter screenes for angst og depression, men det er ikke standard endnu.
- Psykoedukation: Viden om sygdommen og dens sammenhæng med psykiske symptomer, ofte som del af rehabilitering (tilbage til hverdagen-forløb).
- Samtaleterapi: Især kognitiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt.
- Medicin: Antidepressiva kan være nødvendigt, især ved svær depression.
Gode råd til at leve med KOL og psykiske symptomer
- Tal åbent med din læge om humør, bekymringer og søvn, også selv om du tror, det bare skyldes KOL.
- Involver dine pårørende, så de kan hjælpe med at opdage ændringer i dit humør eller energiniveau.
- Hold dig fysisk aktiv i det omfang, du kan. Motion kan både forbedre lungefunktion og humør.
- Deltag i sociale aktiviteter og netværk, så du ikke isolerer dig.
- Lær teknikker til at håndtere åndenød og angst, for eksempel gennem vejrtrækningsøvelser.