Hvordan stilles diagnosen KOL

En lungefunktionsmåling er det vigtigste redskab til at stille en KOL-diagnose. Andre undersøgelser som røntgen kan også være nødvendige.

Hvem stiller diagnosen KOL?

Oplever du symptomer på KOL, bør du kontakte din praktiserende læge. Lægen kan lave de undersøgelser, der skal til, for at stille diagnosen KOL. Undersøgelserne er forskellige tests af, hvor godt dine lunger fungerer.

Lægen vil som regel også spørge om dine motions- og kostvaner, om du ryger eller har røget, eller om du er eller har været udsat for luftforurening på din arbejdsplads.

Hvilke undersøgelser viser, om du har KOL?

Lungefunktionsmåling (spirometri):

En lungefunktionsmåling viser, om du har nedsat lungefunktion. Målingen er det vigtigste redskab til at stille diagnosen KOL, selvom den ikke er 100 % sikker. Målingen undersøger, hvor store dine lunger er, og om dine luftveje er forsnævrede.

Se her, hvordan en lungefunktionsmåling foregår:

Ved lungefunktionsmåling skal du puste i et lille apparat, der kaldes et spirometer. Når du puster, måler apparatet, hvor meget luft du kan puste ud, og hvor hurtigt du puster luften ud.

Lægen måler bl.a., hvor meget luft, du kan puste ud i det første sekund. Målingen viser dit lungefunktionstal, det lægerne kalder for FEV1. FEV1 står for Forceret Ekspiratorisk Volumen i det 1. sekund.

Det er det tal, der viser, om du har KOL – og i hvilken grad du har det. Jo lavere tal, jo sværere grad.

Blodprøver, røntgenbilleder og CT-skanning

Viser lungefunktionsmålingen, at du har nedsat lungefunktion, kan andre undersøgelser vise, hvordan lungefunktionen er nedsat. Disse undersøgelser kan også udelukke andre diagnoser som astma eller lungekræft.

Undersøgelserne kan være blodprøver, andre former for pusteundersøgelser eller røntgenbilleder af lungerne. På baggrund af røntgenbillederne kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at også at lave en CT-skanning af lungerne. Billederne supplerer lungefunktionsmålingen ved bl.a. at vise, hvor meget af dit lungevæv, der er ødelagt.

Træning gør allerede en forskel fra dag 1

Få træningsråd og find øvelser.

Få tips og øvelser

Trænger dine lunger til en tur på værstedet?

Tag testen og få klarhed.

Test dig selv her

Hvad er forskellen på KOL med kronisk bronkitis og KOL med emfysem?

Når du får stillet diagnosen KOL, vil du oftest høre til i en af de to undergrupper af KOL-patienter – eller dem begge:

  1. KOL med kronisk bronkitis
  2. KOL med emfysem

1. KOL med kronisk bronkitis

Ved KOL med kroniske bronkitis oplever du meget slim og hoste. Det skyldes en permanent betændelse (irritation) i slimhinden i bronkierne.

Bronkierne er de luftveje, der sidder i forlængelse af luftrøret og sørger for, at luften kommer fra luftrøret ud til de små lungeblærer i dine lunger. Betændelsen øger produktionen af slim, mens bronkierne bliver dårligere til at fjerne slim og partikler. Det gør de, fordi de små fimrehår, der normalt renser dem, bliver ødelagt.

2. KOL med emfysem

Ved KOL med emfysem er du især generet af åndenød – du føler dig altså ofte og let forpustet. Når du har KOL med emfysem, er nogle af de små lungeblærer, som udgør lungevævet gået i stykker. De små lungeblærer sidder for enden af bronkierne. De sørger for at udveksle ilt og affaldsstoffet kultve-ilte (CO2) mellem blodet og den luft, du trækker ind og ud.

Emfysem ødelægger nogle af de ca. 400 millioner lungeblærer, vi normalt har. Det gør din udveksling af ilt og CO2 dårligere. Samtidig bliver lungerne større og mindre elastiske, hvilket forsnævrer de allermindste luftveje. Det betyder, at du skal bruge mange flere kræfter på vejrtrækningen end normalt.

Sundhedsfaglig redaktør: Peter Lange, overlæge og professor i lungesygdomme

Behandling af svær emfysem

Lunge-volumen reduktion kan være en mulighed for dig med svær emfysem.

Læs mere om behandling