Tre danske hospitaler kan tilbyde behandlingerne uden væsentlig ventetid, men “stille KOL-patienter” bliver overset og får ikke den oplagte hjælp. Det vil ledende overlæge Michael Perch fra Rigshospitalet lave om på.
To forholdsvis enkle og effektive indgreb mod “for store lunger” har i flere år været muligheder for patienter med KOL og svær åndenød på grund af emfysem. Behandlingerne kan potentielt forbedre livet for langt flere end de 100 patienter, der årligt bliver opereret i Danmark.
Men en kombination af manglende kendskab til mulighederne og “stille patienter”, der ikke tiltrækker sig stor opmærksomhed, betyder, at alt for få får de relevante tilbud.
Michael Perch – hvem er “de stille patienter”?
Det er en gruppe patienter med KOL, som nok ofte bliver overset i sundhedsvæsenet. De har svær åndenød men ikke mange andre symptomer. De har kun sjældent akutte, behandlingskrævende forværringer, og derfor fylder de ikke så meget på hospitalsafdelingerne. Måske har de slet ingen kontakt dertil.
Mange af patienterne passer deres træning, de er holdt op med at ryge og de tager deres medicin. Måske har de søgt hjælp og er blevet affærdiget med, at der ikke er så meget mere at gøre. Det slår de sig til tåls med, og derfor opsøger de ikke yderligere behandling, selvom de faktisk oplever, at det bliver sværere og sværere at trække vejret.
Mine kolleger og jeg vurderer, at der er mindst 2000 af den type patienter i Danmark. Det tal er baseret på beregninger fra lande, der ligner os.
Hvorfor bliver de overset?
Mange af patienterne kommer kun til deres årlige KOL-kontrol hos egen læge. Her beskriver de ofte stigende åndenød og begrænset funktionsniveau, selvom de får den bedste medicinske behandling.
Men på grund af begrænset kendskab til muligheden for at få en lungereducerende behandling blandt både læger og patienter kommer fokus til at være på at “håndtere” sygdommen og “leve med den” i stedet for at gøre noget for at forbedre tilstanden. Og det er ikke fordi lægerne ikke vil hjælpe. Men kendskabet til lungevolumenreduktion er desværre begrænset blandt både praktiserende læger og på nogle hospitaler. Og det er frygteligt ærgerligt, for behandlingen er effektiv, og der er god dokumentation for, at den både kan forbedre livskvalitet og funktionsniveau. Men vi skal finde de patienter, der kan have glæde af den.
Er behandlingen relevant?
Som patient har man en vigtig rolle i egen behandling. For det første ved at holde op med at ryge, dyrke regelmæssig motion og tage sin medicin. Hvis man på trods af det oplever tiltagende symptomer, skal man tale med sin læge. Spørg om muligheden for at få en lungereducerende behandling. Tag eventuelt denne artikel med til konsultationen!
Det er ret enkelt at blive undersøgt. En såkaldt spiometri kan vise, om lungefunktionen er under 50 procent, hvilket er en indikation. Et røntgenbillede kan vise tegn på emfysem (store lunger) og understøtte diagnosen. På den baggrund kan lægen henvise til en speciallæge eller en specialiseret lungemedicinsk afdeling med henblik på lungevolumenreduktion.
Hvordan foregår en lungevolumenreducerende behandling?
Der er to muligheder. Den ene er at indsætte ventiler. Her går man ind via luftrøret og lukker den dårlige del af lungen med envejsventiler, så den tømmes for luft og skrumper ind. Det giver mindre tryk på brystkassen og mellemgulvsmusklen, som så får bedre plads til at arbejde med vejrtrækningen. Indgrebet kræver normalt kun én dags indlæggelse.
Den anden mulighed er en operation med kikkert, hvor kirurgen fjerner de dårligste dele af lungen. Det giver en bedre vejrtrækning på samme måde som ved ventiler.
Der er ikke tale om en mirakelkur, men det lindrer åndenøden og giver øget funktionsniveau. Nye undersøgelser viser endda, at det også mindsker dødeligheden. Indlæggelsen varer normalt tre til fem dage, hvis der ikke opstår komplikationer.
Hvordan er succesraten ved disse indgreb?
Omkring 75 procent af patienterne oplever betydelige forbedringer i åndenød, gangdistance og livskvalitet. Mange patienter beskriver, at de kan gøre ting i hverdagen, som tidligere var umulige, såsom at gå en tur eller lege med deres børnebørn. For en stor gruppe betyder det også mindre angst forbundet med åndenød og en større følelse af kontrol over deres liv. Objektivt set ser vi forbedringer i lungefunktion og gangdistance samt færre indlæggelser.
Hos en mindre gruppe er effekten begrænset, og nogle kan opleve komplikationer. Det er vigtigt at være opmærksom på dette. Men for langt de fleste patienter opvejes risiciene af de potentielle gevinster.
Er der kapacitet til at operere flere af “de stille patienter”?
Ja. Vi har kapacitet på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital, og der er ikke betydende ventetider. Så problemet er ikke kapaciteten, men at vi behandler for få.
Hvis jeg kunne ønske noget, så var det, at vi fandt patienterne og fik behandlingen ind på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet. Nu ligger den på trin seks, som er det sidste trin på KOL-behandlingstrappen. Men den ville være relevant langt tidligere. Det kunne hjælpe mange patienter.
Historien er publiceret i april 2025. Lungeforeningen bragte artiklen “ Stille KOL-patienter går glip af livsændrende operation” i medlemsmagasinet Lungenyt i februar 2025