Hold formen ved lige og træn med i ét af Lungeforeningen træningsnetværk
Som medlem i Lungeforeningen kan du mødes og træne med andre lungesyge. Træningsnetværkene er både selvtræning og med uddannede frivillige instruktører og flere har også tilknyttet en frivillig tovholder. Desuden har du mulighed for at træne med hjemmefra, da Lungeforeningen også tilbyder online træning.
Find dit træningsnetværk
Find dit træningsnetværk
Lungeforeningen samarbejder med kommuner om træningsnetværk i hele landet. Her kan du holde formen ved lige og ofte er der efterfølgende socialt samvær med kaffe og snak.
Find dit lokale træningsnetværk
Træn med online
Du kan også træne med online, hvor du i ro og mag følger træningen online.
Se arrangementerVil du også være træningsinstruktør?
For mennesker med lungesygdom er træning noget af det, der giver luft i hverdagen. Som frivillig træningsinstruktør bliver du en del af et hold af instruktører, hvor I støtter hinanden og sparrer undervejs.
Fordele ved at træne
Forbedret immunforsvar
Regelmæssig træning styrker immunforsvaret og kan dermed reducere hyppigheden af infektioner, som ofte udløser forværring af symptomer hos KOL-patienter. Et stærkere immunsystem betyder færre sygedage og en bedre generel sundhedstilstand.
Øget muskelstyrke og bedre vejrtrækning
Træning bidrager til at øge muskelstyrken, herunder styrken i respirationsmusklerne, hvilket kan forbedre vejrtrækningen og mindske følelsen af åndenød (dyspnø). Dette gør det lettere at klare dagligdags aktiviteter uden at blive overvældet af vejrtrækningsproblemer.
Styrketræning og konditionstræning
Både styrketræning og konditionstræning er essentielle for at forbedre den generelle muskelstyrke og udholdenhed. Dette er særlig vigtigt for mennesker med lungesygdomme, der ofte lider af muskelsvaghed og træthed. Træning hjælper med at øge muskelmassen og forbedre musklens funktion, hvilket modvirker den muskelnedbrydning. Gennem træning kan man øge sin maksimale iltoptagelse, hvilket fører til bedre udholdenhed og mindre åndenød under fysisk aktivitet. Dette forbedrer evnen til at deltage i sociale og daglige aktiviteter, hvilket øger livskvaliteten markant.
Positiv effekt på mental sundhed
Ud over de fysiske fordele har træning også en positiv effekt på mental sundhed. Det er dokumenteret, at regelmæssig fysisk aktivitet kan reducere symptomer på angst og depression, som ofte er forbundet med eksempelvis KOL. Forbedret mental sundhed og livskvalitet gør det lettere for patienter at håndtere deres sygdom og opretholde en aktiv livsstil.