Hvis dine lunger har svært ved at ilte blodet tilstrækkeligt, kan du have behov for ilt. Ofte er det fordi, du har eller har haft en forværring i din lungesygdom eller en infektion.
Iltbehandling i hjemmet
Når du udskrives med iltbehandling i hjemmet, anbefaler man, at den helst skal anvendes 24 timer i døgnet. Der kan være særlige tilfælde, hvor du kan anvende den ned til 15 timer i døgnet.
Hvis det er tilfældet, anbefaler man, at du anvender ilten om natten og på den måde kan være uden ilten i noget af dagtiden til sammenlagt minimum 15 timer med iltbehandling.
Bruger du iltbehandlingen korrekt, kan det:
- Mindske stress i kroppen
- Mindske træthed
- Forbedre hukommelsen
- Forbedre koncentrationsevnen
Ilt er ikke noget, der kan ”lagres” i kroppen
Det betyder derfor, at når ilten ikke anvendes, vil iltniveauet i blodet falde inden for få minutter, og kroppen belastes igen. Derfor; jo flere timer ilten benyttes, desto bedre effekt vil du opnå. For meget ilt i kroppen er heller ikke altid godt.
Iltbehandling og bivirkninger
Hos cirka halvdelen, som udskrives med ilt, vil iltniveauet efter 1-3 måneder stige så meget, at der ikke længere er tale om iltmangel, og iltbehandlingen kan derfor afsluttes.
Derfor vil du i den periode blive indkaldt til kontrol på et lungemedicinsk ambulatorium. I særlige tilfælde kan kontrollen foregå i dit eget hjem.
Hvordan foregår kontrol af iltbehandlingen?
Ved kontrollen foregår der i store træk:
- Måling af bl.a. iltmætningen i blodet ved hjælp af en saturationsmåler eller i særlige tilfælde blodprøve i pulsåren i håndleddet (A-punktur)
- Dialog og vurdering af, om du bruger ilten, som ordineret
- Dialog og vurdering af, om iltudstyret er det rette i forhold til din situation og aktivitetsniveau
- Vurdering ud fra ovenstående, om behandlingen skal fortsætte eller ændres
- Vurdering af, om en lægekontrol er nødvendig
Hvis der fortsat er behov for hjemmeiltbehandling, vil det ofte blive kontrolleret 1-2 gange årligt. Iltbehandling i hjemmet er en medicinsk behandling, der som hovedregel kun bør ordineres og administreres af hospitaler med lungemedicinsk ekspertise.
Din praktiserende læge, hjemmeplejen eller andre må derfor ikke ændre i det ordinerede iltflow eller helt fjerne ilten.
Hvordan måles iltmætning i blodet?
Saturationsmåler og korrekt måling af iltmætningen
Nogle iltbrugere køber en saturationsmåler, da det kan give øget tryghed at kunne måle iltmætningen. Andre vælger det helt fra, da det kan skabe unødig bekymring, hvis iltmætningen er lavere end vanligt.
Måler du din egen iltmætning, er det vigtigt, at dine fingre er varme, og at du først gør det, når du har været i hvile i minimum 10 minutter.
Iltmætningen falder ofte, når du er i bevægelse, da kroppen har større behov for ilt. Derfor giver det ikke mening at måle en iltmætning under eller lige efter du har været i bevægelse.
En A-punktur tages altid både med og uden ilt, når iltbehandlingen start
A-punktur (blodprøve i pulsåren i håndleddet) er for at sikre, at:
- der er et behov for hjemmeilt
- den korrekte dosis af ilt kan fastslås
- kontrollere, at der ikke ophobes kuldioxid
Vær opmærksom på
En A-punktur kan også være nødvendig for at sikre sig mod kuldioxidophobning, hvis der er behov for at øge ilten ved iltkontrol eller hvis, der er tvivl, om ilten kan fjernes.
Bivirkning ved iltbehandling
Trykmærker/tryksår
Du skal være særlig opmærksom på, om dit næsekateter (iltbrillen) trykker nogle steder. De hyppigste steder, du kan opleve tryk, er bag ørerne, under næsen eller over kinderne.
Det kan du aflaste med gaze, plaster eller spørge din iltsygeplejerske om mulighed for andre trykaflastende tiltag, så der ikke opstår sår. Det kan også være nødvendigt at skifte til en anden type iltkateter. Du kan tale med din iltleverandør om dette.
Udtørring af slimhinder
Nogle kan opleve, at ilten udtørrer slimhinderne i næse og svælg. Du kan med en vatpind smøre næseborene med noget creme.
Du kan også forsøge at bruge saltvandsnæsespray eller sesamolie fra apoteket, som kan hjælpe på tørre slimhinder og skorper i næsen. Hos nogle kan iltbehandlingen øge tendensen til næseblod, mens andre kan opleve løbenæse.
Tegn på ophobning af kuldioxid
- Øget træthed
- Hovedpine
- Din vejrtrækning bliver langsommere
- Døsighed, du bliver sløv og kan blive lettere forvirret
- I sjældne tilfælde kan du blive bevidstløs
Oplever du nogle af disse symptomer, så kontakt din iltsygeplejerske, dit lungeambulatorium eller egen læge med det samme eller ring 112, hvis du oplever, at du bliver akut dårlig.
Nogle hjemmeilt brugere har foruden ilten også brug for et hjemme-NIV apparat på grund af et højt kuldioxid niveau i blodet.
Det er en maske-respirator, der anvendes til natten. Apparatet hjælper lungerne med vejrtrækningen og kan nedbringe niveauet af kuldioxid i blodet.
Pludselig sagde lægen: – Du skal have ilt!
Arvelig astma og bronkitis har betydet, at Heidi Jensen får ilt.
Læs Heidis historieGode råd ved iltbehandling
Når du får ordineret hjemmeilt efter en indlæggelse, kræver det efterfølgende en opfølgning, hvor behovet for hjemmeilt vurderes. Opfølgningen foregår typisk i et lungeambulatorium, medmindre der er lavet andre lokale/regionale aftaler. Du skal derfor altid spørge ind til, hvem der skal følge din iltbehandling efter udskrivelse.
Ofte bliver lungerne først bedre 4-8 uger efter opstart af hjemmeilt. Derfor ligger den første opfølgning i den periode enten ved et ambulant besøg eller hjemmebesøg af en iltsygeplejerske. Det kan være, at du får ændret ilt-flowet, eller at du ikke længere behøver iltbehandlingen.
Hvis du skal fortsætte med din ilt, skal du og sygeplejersken/lægen vurdere, om du har behov for at få ændret dit iltudstyr, så dine vanlige gøremål og udeaktiviteter kan opretholdes på bedste vis.
6 gode råd ved iltbehandling
- Du skal vide, hvem der følger din hjemmeilt behandling
- Sørg altid for, at du har en opfølgning på din hjemmeilt-behandling
- Kontakt dem, der følger din iltbehandling, hvis du har spørgsmål til behandling/plan
- Kontakt din iltleverandør hvis du er du i tvivl om brugen af dit iltudstyr.
- Har du spørgsmål eller mangler iltudstyr som slanger, iltbriller m.m. kontakt din iltleverandør
- Følg altid de anbefalinger, der er givet om din iltbehandling
Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til din iltbehandling.
Jeg har haft patienter, der kun sparsomt har følt sig medinddraget i beslutningen om hjemmeilt. Iltbehandling er mange gange noget, der bliver besluttet lige op til en udskrivelse, og der er tit mange informationer at forholde sig til, så det kan være svært at huske og forstå. Omvendt kan det ikke udelukkes, at der også kan være informationer, som sundhedspersonalet i farten ikke får formidlet videre til patienten. Derfor er den opfølgende iltkontrol en god mulighed for, at du kan bidrage til den videre plan, hvis iltbehandlingen skal fortsætte, fortæller Laila Barkani, klinisk sygeplejespecialist med speciale indenfor KOL på Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Iltbehandling er ikke nødvendigvis for resten af livet
Mange, der får iltbehandling, får det i en kortere periode. Det kan eksempelvis være, hvis du udskrives fra hospitalet efter en forværring af din lungesygdom. Hvis du, inden det første kontrolbesøg, oplever bedring og gerne vil forsøge at trappe ud af din iltbehandling skal du altid kontakte det lungeambulatorium, som har ansvaret for din iltbehandling. Dette for at aftale en plan for, hvordan du kan gøre det, og hvordan opfølgningen på det skal være.
Hvis du helt grundlæggende ikke bruger din iltbehandling længere, skal du fortælle det til det ambulatorium, du er tilknyttet. Det er dem, som skal kontakte iltfirmaet, så iltudstyret kan afhentes af leverandøren.
Typiske spørgsmål om iltudstyr
En iltkoncentrator er som udgangspunkt førstevalget, hvis du tilbringer det meste af dagen i hjemmet. Den er samtidig det mest økonomiske, praktiske, og du er uafhængig af ugentlige iltleverancer. En iltkoncentrator opkoncentrerer ilten fra atmosfærisk luft til koncentreret ilt.
Fordele:
- Enkel og nem at betjene
- Den er meget driftssikker
- Leverer kontinuerlig ilt
Flertallet af modellerne alarmerer automatisk ved strømsvigt, trykændringer og lignende. Ved alarm kan du kontrollere, om stikket er faldet ud af stikkontakt eller iltkoncentrator.
Kontrollér også, at der ikke er knæk på slangen. Ved fortsat alarm, bør du kontakte iltleverandøren.
Ulemper:
- Iltslange på gulvet i bolig
- Relativ høj vægt
- Koncentrator støjer (”brummer”)
Du kan bevæge dig rundt ved hjælp af en lang, tynd iltslange (max 20 meter), der fører ilten fra koncentratoren hen til dig. Slangen har dog tendens til at sno sig, så vær forsigtig, så du ikke falder i den.
Koncentratoren kan fx medbringes i sommerhuset, men det kræver ofte en rask medhjælper, da den vejer 15-25 kg.
Koncentratoren ”brummer” med et lydniveau på 40-50 dB, hvilket kan kræve tilvænning. Koncentratoren kan med fordel placeres i et rum, hvor du ikke opholder dig så meget for at undgå de værste gener fra støj og varme.
Den har brug for god ventilation og må aldrig tildækkes eller stå nær varmelegemer/elektriske apparater (varmeovne, lamper, fjernsyn mm).
Husk, at iltkoncentratoren har et luftfilter på siden, der skal renses ugentligt – spørg din iltleverandør hvordan. Kan du ikke selv rense filtret, er det kommunens hjemmepleje, som kan hjælpe med dette. Desuden skal koncentratoren tørres af med en hårdt opvredet klud.
Cirka hver 3. måned aflæses strømforbruget på din koncentrator af iltleverandøren, og måneden efter sætter din region penge ind på din bankkonto for det forbrugte el.
Flydende ilt består af to dele: En stationær beholder med flydende ilt og en lille bærbar beholder på cirka 2 kg. En stationær beholder dækker 1-4 ugers forbrug alt efter iltflow (dosering).
Ilten er flydende, fordi den er nedkølet til -183°C. Du skal selv ”tappe” ilt fra den stationære beholder til den lille bærbare beholder, som kan dække op til 20 timers forbrug, afhængig af beholderens størrelse og anvendt iltflow.
Fordele:
- Lydløs
- Den bærbare beholder har en lavere vægt end flasker (1,8 -3,7 kg.).
- God til mindre boliger f.eks. plejeboliger
Fordelen ved flydende ilt kan være en højere grad af bevægelsesfrihed, da du ikke er bundet af en lang slange, men kan gå frit omkring, hvis du fylder ilt på den bærbare beholder.
Ulemper:
- Risiko for forfrysninger
- Begrænset frihed
- Iltsparer
Grundet den ekstremt lave temperatur er der ved forkert brug risiko for forfrysninger ved påfyldning af bærbar beholder. Du eller din pårørende skal kunne fylde den sikkert, hvilket indgår i overvejelserne om valg af udstyr.
Ved flydende ilt er du afhængig af påfyldning fra den stationære beholder, og du er derfor begrænset i forhold til at tage på spontane udflugter med overnatning.
De fleste modeller af den bærbare beholder har iltsparer funktion, hvilket gør, at de ofte vejer mindre. Det kræver dog, at du trækker vejret gennem næsen, da ilten kun udløses ved indånding.
Du skal derfor altid sove tilsluttet den stationære beholder, da den afgiver kontinuerlig ilt.
Hvad er iltsparer?
Der findes forskelligt iltudstyr, der sørger for, at ilten kun frigives ved indånding. Derved spares ilten i udåndingsperioden. På den måde kan ilt-beholdningen strække sig cirka dobbelt så lang tid.
Iltspareren udløser kun iltdoseringen, når du trækker vejret gennem næsen. Det giver en ”klik-lyd ”, hver gang den åbner og lukker for ilttilførslen. Denne lyd kræver tilvænning på samme måde som at trække vejret gennem næsen gør.
Om natten bør du altid sove med tilkoblet udstyr, der giver kontinuerlig ilt. Gangtest har vist, at kontinuerlig ilt giver bedre iltmætning, længere gangdistance og mindre åndenød end iltudstyr med iltsparer.
Ilt kan fås komprimeret på letvægtsflaske i størrelsen 2-5 liter.
Fordele:
- Støjfri
- Kan også fås med iltsparer
Ved iltflow på 1 L/min rækker en 2 liters flaske til ca. 6½ timers forbrug. For hver liter iltflow øges, halveres antallet af timer, flasken rækker til.
Alt efter hvor meget du anvender dine mobile iltflasker, skal du kontakte din iltleverandør, når de skal udskiftes, dog senest dagen før iltleverandøren kører i dit område.
Ulemper:
- Relativ høj vægt: Ca. 3 kg
En lille bærbar, batteridreven koncentrator findes i flere forskellige udgaver og vejer fra 2-4 kg.
Hvilken én, du skal have, afhænger af iltflow og batteriforbrug. Tal med din iltsygeplejerske om dit behov.
Fordele:
- Mere sikker end flydende ilt
- Lavere vægt end flasker
- Fri for jævnlige leverancer
De mindste kan levere op til 2 liter ilt og har en batterirækkevidde på 4 timer. Til nogle modeller kan der også leveres oplader til bilen.
Ulemper:
- Støjer
- Indbygget iltsparer, som kræver vejrtrækning gennem næsen
- Leverer kun hele liter
En bærbar batteridreven koncentrator støjer som en koncentrator, hvilket kan være et problem, hvis du godt kan lide f.eks. at gå i biografen eller teatret.
På grund af den indbyggede iltsparer funktion kræver den vejrtrækning gennem næsen og egner sig derfor ikke til at sove med om natten.
Den kan ikke levere halve liter. Tal derfor med din iltsygeplejerske, om det er relevant for dig, og hvad du skal indstille iltflowet på.
Hvad er iltsparer?
Der findes forskelligt iltudstyr, der sørger for, at ilten kun frigives ved indånding. Derved spares ilten i udåndingsperioden. På den måde kan ilt-beholdningen strække sig cirka dobbelt så lang tid.
Iltspareren udløser kun iltdoseringen, når du trækker vejret gennem næsen. Det giver en ”klik-lyd ”, hver gang den åbner og lukker for ilttilførslen. Denne lyd kræver tilvænning på samme måde som at trække vejret gennem næsen gør.
Om natten bør du altid sove med tilkoblet udstyr, der giver kontinuerlig ilt. Gangtest har vist, at kontinuerlig ilt giver bedre iltmætning, længere gangdistance og mindre åndenød end iltudstyr med iltsparer.
Hvert iltsystem har tilbehør. Tal med din iltleverandør om, hvilket tilbehør de kan tilbyde. Det mest almindelige tilbehør er et næsekateter og en fugter.
Næsekateter (iltkateter)
Et dobbeltløbet næsekateter sidder godt fast. Det falder ikke så let ud, når du sover, og det er muligt at spise og drikke uhindret. Der findes forskellige typer, så der er mulighed for at finde frem til et næsekateter, der passer til dig. Tal med din iltleverandør, iltsygeplejerske eller læge.
Næsekatetret skiftes minimum hver 2. uge eller ved synligt snavs. I forbindelse med luftvejsinfektioner bør næsekateteret skiftes før opstart af behandling og ligeledes efter afslutning af behandlingen.
Selve iltslangen leveres også af iltleverandøren og kan være op til 20 meter lang. Denne slange bør skiftes ved behov f.eks. udtalt snavs (rådfør dig med iltleverandøren/iltsygeplejersken).
Fugter
Fugter bliver tilbudt til dig, som er særlig generet af tørre slimhinder. Du kan derfor have god gavn af at få fugtet din ilt.
Der findes forskelligt udstyr til at fugte ilten f.eks. varmtvandsfugter eller fugtning via High flow behandling. Begge systemer har et fugterkammer tilsluttet sterilt vand. Vandet opvarmes og blandes sammen med den leverede ilt. Al fugtning af ilt kan KUN ske ved opvarmning af vand via et fugterkammer. Som hovedregel er det dog først relevant og effektivt ved iltbehov > 4 l.
Der er både fordele og ulemper ved installering af fugter. Derfor er det vigtigt, at du taler med din iltsygeplejerske om, det er relevant for dig.
Det er myndighedernes ansvar at sikre dig som patient i tilfælde af en krise. Bruger du ilt, er det den region, du bor i, som har ansvaret for, at din behandling kan fortsætte. Du vil derfor i tilfælde af en krise blive kontaktet og hjulpet af din region.
Du er velkommen til at kontakte Lungeforeningens rådgivere og få mere viden.
Sundhedsfaglig redaktør: Laila Barkani, klinisk sygeplejespecialist, Bispebjerg Hospital