Forstørret højre hjertekammer: Når lungesygdom påvirker hjertet

Selvom det heldigvis kun er en mindre andel af mennesker med lungesygdom, der udvikler den alvorlige tilstand cor pulmonale – ofte kaldet ‘forstørret højre hjertekammer’, er det vigtigt at kende symptomerne og forstå, hvad der sker, når hjertet påvirkes af lungesygdom.

Læger og sygeplejersker møder af og til den misforståelse, at et forstørret hjerte må være noget godt. Hvad cor pulmonale egentlig dækker over, er relativt ukendt. Hjertelæge Mads Kristian Ersbøll forklarer her, hvad det betyder – og hvorfor det kan opstå.

Hjertet er ”motoren” i vores blodkredsløb, som består af to systemer: det store kredsløb, hvor venstre hjertekammer pumper iltrigt blod rundt i kroppen, og det lille kredsløb, hvor højre hjertekammer pumper iltfattigt blod ud i lungerne, så det atter kan blive iltet.

Når man har en lungesygdom, som fx KOL, emfysem, lungefibrose eller sarkoidose, bliver det lille kredsløb i lungerne ofte påvirket negativt. Hos de fleste kan hjertet godt følge med, men et stærkt forhøjet blodtryk kan hos nogle føre til den alvorlige tilstand cor pulmonale og med tiden højresidigt hjertesvigt.

Hvordan opstår cor pulmonale eller forstørret hjerte?

Helt overordnet dækker cor pulmonale over, at det højre hjertekammer, som pumper blod ud i lungerne, forandrer sig i størrelse og form som respons på, at blodtrykket i lungerne stiger.

I raske lunger er blodårerne meget elastiske og klarer nemt, at der pumpes tre-fire gange mere blod igennem ved fysisk aktivitet – uden at blodtrykket i lungerne stiger nævneværdigt. Men ved sygdom i lungerne bliver årerne somme tider forsnævrede og mister elasticiteten. Så kan der ikke komme så meget blod igennem, og blodtrykket stiger – ligesom hvis man holder på spidsen af en haveslange.

I første omgang vil trykket kun stige under anstrengelse, men sidenhen også ved hvile, og hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe den samme mængde blod rundt. Det får hjertet til at vokse og ændre form. Årerne kan blive så forsnævrede, at hjertet til sidst må arbejde meget hårdt og somme tider kan svigte, hvilket oftest medfører betydelig væskeophobning i fx benene og maveregionen. Denne tilstand kaldes højresidigt hjertesvigt.

Hvorfor er cor pulmonale en relativt ukendt tilstand?

Det er det dels, fordi vi kun undersøger for tilstanden hos patienter, hvor vi har en mistanke om, at de kan have betydeligt forhøjet blodtryk. Vi screener ikke, da vi ikke i dag har god forebyggende behandling, og fordi hjertet som regel godt kan klare en let blodtryksforhøjelse i lungerne.

Og så er det en kompliceret tilstand der er svær at gennemskue, få overblik over og forklare. Der er mange forskellige sygdomme, der kan forårsage højt blodtryk i lungerne og cor pulmonale, og en patient kan have flere sygdomme på én gang. Det kan være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvad der egentlig forårsager det høje blodtryk, og hvilken behandling der dermed vil være den rigtige.

Får alle lungepatienter cor pulmonale med tiden?

Nej, det gør de ikke. Let forhøjet blodtryk i lungerne er ret hyppigt hos patienter med lungesygdomme, men det er kun et fåtal – cirka 3-10 % – der får et betydeligt forhøjet blodtryk samt forstørret og svigtende højre hjertekammer. Så de fleste udvikler altså ikke tilstanden, og selv et let forhøjet blodtryk i lungerne kræver oftest ikke behandling.

Hvorfor nogle får en stor blodtryksstigning, som er ude af proportioner med deres lungesygdom, og andre ikke gør, mangler vi viden om. Men der er stor interesse blandt forskere i at skabe mere viden om årsager og mulige nye behandlinger. Hos patienter med lungefibrose er der afprøvet inhalationsbehandling med lægemidlet treprostinil, der udvider blodårerne. Effekten var dog overordnet relativt begrænset, og så er behandlingen voldsomt kostbar. Det er aktuelt ikke markedsført i Europa som behandlingsprincip til lungefibrose, men anvendes i blandt andet USA.

Hvilke symptomer skal man være opmærksom på?

Hvis man oplever tiltagende hævelse af sine ben, har spændt mave, tager mange kilo på over kort tid og får forværret åndenød, så skal man sige det til sin praktiserende læge eller i lungeklinikken.

Læger skal også være opmærksomme på disse symptomer samt på, om en patient pludselig begynder at få det meget værre – uden at deres lungefunktion er forværret – og måske også har hjerterytmeforstyrrelser. En undersøgelse hos hjertelæge med ultralyd vil i 99% af tilfældene kunne afgøre, om der er tale om cor pulmonale. Nogle få patienter vil skulle sendes videre til udredning med blodtryksmåling i lungekredsløbet.

Hvilke behandlingsmuligheder findes der til lungepatienter med forhøjet blodtryk og cor pulmonale?

Når det gælder betydeligt forhøjet blodtryk i lungerne med cor pulmonale og hjertesvigt, kommer vi ikke uden om, at det er en markør for fremskreden lungesygdom, hvor patienten vil få det dårligere.

Udover at man skal optimere behandlingen af selve lungesygdommen, kan det i nogle tilfælde give mening at forsøge at behandle med blodtrykssænkende medicin, hvis det forhøjede blodtryk er det dominerende problem – men vi kan ikke forudsige, om det vil have effekt for den enkelte. Ganske få, som har meget fremskreden lungesygdom med tilhørende højresidigt hjertesvigt, vil kunne udredes til lungetransplantation, hvis de ikke fejler andet. I de nye lunger vil blodtrykket normaliseres, og hjertet vil så – takket være sin store plasticitet – ændre form og blive normalt igen.

Men i de fleste tilfælde gælder det om at bruge de muligheder, der heldigvis findes for at lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten. Vi kan give medicin, der får styr på hjerterytmeforstyrrelser, vanddrivende medicin, der nedsætter den volumen, som hjertet skal pumpe rundt, og ekstra ilt derhjemme. På den måde mindskes belastningen på hjertet, symptomerne lindres, antallet af indlæggelser reduceres – og patientens livskvalitet forbedres.

Heldigvis er der mange lungepatienter, der aldrig oplever, at det kommer dertil. Ved let forhøjet blodtryk i lungerne kan hjertet oftest fint følge med, og blodtrykssænkende medicin har i øvrigt heller ikke vist sig at have effekt hos disse patienter. Til gengæld er det selvfølgelig altid vigtigt, at behandlingen af lungesygdommen i sig selv optimeres mest muligt for at reducere risikoen, og at man passer sin behandling nøje.

“Når lungesygdom påvirker hjertet” blev bragt i Lungeforeningens medlemsmagasin Lungenyt i december 2025.