Uanset, om du er lidt eller meget plaget af astma, kan du med den bedst mulige behandling med stor sandsynlighed få så god kontrol med astmaen, at du kan leve et aktivt liv uden begrænsninger.

Hvad er IKKE astma?

Astma giver ikke anfald, lige når du begynder at anstrenge dig. Men det, at du anstrenger dig kan udløse et anfald efterfølgende. Så hvis du får svært ved at trække vejret, når du får pulsen op, eller du let bliver forpustet, er det langt fra sikkert, at der er tale om astma. Det er mere sandsynligt, at der er tale om dårlig form eller for mange kilo på kroppen.

Når du har astma, kommer besværet med vejrtrækningen nemlig med forsinket effekt. Det betyder, at du sagtens kan løbe efter bussen – og nå den – uden at være besværet af din vejrtrækning. Først når du sidder inde i bussen, kommer den astmatiske reaktion: Anfaldet, hvor du hiver efter vejret, og vejrtrækningen piber/hvæser.

Der er mange andre sygdomme, der kan give astma-lignende symptomer, fx KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og dysfunktionel vejrtrækning (hvor ens vejrtrækningsmønster udløser symptomerne). Derfor er udredning af symptomerne meget vigtig.

Behandling fjerner symptomer på astma

Symptomerne på astma kan komme og gå og variere i styrke. Og du behøver ikke have alle symptomerne for at have astma. Faktisk behøver du slet ikke have nogen af symptomerne, når du har astma.

I dag kan du nemlig med den rette behandling med stor sandsynlighed holde symptomerne så meget nede, at du næsten glemmer, at du har astma. Når du er velbehandlet, kan du leve et aktivt liv, hvor du kan gøre, hvad du vil uden at være generet i luftvejene. Og uden at frygte et astmaanfald.

Astmasymptomer, du kan blive fri for

Målet er, at du lever et liv med astma, hvor du nærmest er fri for symptomer. Uanset, om du har mild eller svær astma, gælder det om at opnå astmakontrol. Og det er muligt. Ny viden om astma og flere og nye behandlinger betyder, at det i dag er realistisk for stort set alle at få kontrol over astmaen. Så lad være med at vænne dig til situationer, som du slet ikke behøver at vænne dig til, fx:

• Du vågner om natten af hoste eller vejrtrækningsbesvær
• Du vågner om morgenen med en pibende eller hvæsende vejrtrækning
• Du hoster ofte
• Du har svært ved at komme af med en forkølelse
• Du tager anfaldsmedicin mere end to gange om ugen
• Du begrænser dig fysisk af frygt for et astmaanfald

Se, hvad du selv kan gøre for at undgå astmaanfald.

Sådan får du astmakontrol

Genkender du nogle af astmasituationerne, har du ikke kontrol over din astma – og du risikerer, at det bliver værre. Men det kan du sandsynligvis undgå med den rette behandling. Se her, hvad du skal gøre for at få – og bevare – kontrollen over astma:

1. Tag altid din behandling – har du ofte symptomer, er anfaldsmedicin ikke nok; bruger du forebyggende medicin, skal du tage den hver dag, også når du har det godt
2. Kontakt din læge for justering af behandling, hvis du stadig oplever symptomer eller forværring
3. Tag din (nye) behandling – og bliv ved med at tage din behandling, også når du har det godt
4. Gå til årskontrol og få tjekket dine lungetal og evt. optimeret din behandling. Bestil tid til næste årskontrol, allerede når du er hos lægen, så glemmer du det ikke
5. Fortsætter symptomerne, så bed din praktiserende læge om en henvisning til en lungespecialist eller en af landets lungeafdelinger
6. Kontakt altid læge ved forværring

Læs om behandling af astma.

Hvad sker der, hvis du ikke har astmakontrol?

Ny viden og nye behandlinger betyder, at astma i dag kan behandles i en grad, så du kan blive helt fri for symptomer det meste af tiden. Men hvis din astma ikke er velbehandlet, eller du ikke får tilstrækkelig behandling, så kan dine symptomer blive værre, og det kan i værste tilfælde udvikle sig til blivende forandringer i dine luftveje. Det betyder, at du med tiden kan få kronisk nedsat lungefunktion – altså permanente skader.  Og så kan du ikke længere leve et lige så aktivt liv, hvor du kan gøre, hvad du vil uden at være generet i luftvejene.

Astma kommer sjældent alene

Mange med astma har også flere andre lidelser. Det gælder især, hvis du har den form for astma, der hedder type 2 astma. Hvis du er blandt de 50-70 pct., som har type 2 astma, betyder det, at du har øget risiko for at udvikle allergi, eksem og næsepolypper. Det skyldes, at de forskellige sygdomme udspringer af den samme form for betændelse, kaldet type 2 betændelse. Hvilken sygdom, du udvikler, afhænger af, hvilke organer betændelsen sætter sig på.

Læs mere om astma-relaterede sygdomme.

Sundhedsfaglig redaktør: 

Charlotte Suppli Ulrik, professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital