Ny med KOL? Velkommen

Her finder du alt, du har brug for at vide som ny med KOL

Det kan være overvældende at få at vide, at man har KOL. Måske fylder bekymringer, spørgsmål eller usikkerhed – og det er helt naturligt. Det vigtigste lige nu er at vide: Du er ikke alene.

Lungeforeningen står klar med støtte, viden og fællesskab – så du kan finde vej i det nye og leve det liv, du ønsker.

Hvad er KOL?

KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom. Det betyder, at luftvejene er forsnævrede (obstruktive), og du kan derfor opleve symptomer som åndenød, hoste, hvæsende eller pibende vejrtrækning og hyppige infektioner i lungerne.

Selvom KOL er en kronisk sygdom, som du skal leve med resten af livet, kan du med den rette behandling, viden og støtte leve et godt og aktivt liv.

Hvad sker der nu?

Når du har fået konstateret KOL, vil du som regel få en snak med din læge om, hvad der skal ske fremover. Det kan for eksempel være tilbud om rehabilitering, sundhedstjek og personlig vejledning om kost, motion og medicin.

Det vigtigste er, at du ikke står alene. Der findes hjælp og støtte, som kan gøre en stor forskel i din hverdag.

Ny med KOL - tilmeld dig gratis online oplæg

  • Hvad betyder sygdommen for din hverdag?
  • Hvordan lever jeg bedst med sygdommen?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til min behandling?

Tilmeld dig vores næste online oplæg “Ny med KOL” og få svar på dine spørgsmål.

Arrangementer

online

Ny med KOL

location_on Online
online

Ny med KOL

location_on Online
online

Ny med KOL

location_on Online
online

Ny med KOL

location_on Online

Sådan kan Lungeforeningen hjælpe dig

Små skridt – stor forskel

Selvom du har fået KOL, betyder det ikke, at du skal sætte livet på pause. Der er meget, du selv kan gøre – og små skridt kan gøre en stor forskel.

  • Motion, der passer til dit niveau – og som kan give mere energi og bedre vejrtrækning
  • Kost, der hjælper din krop med at fungere bedst muligt.
  • Styr på medicinen, så du får mest muligt ud af din behandling
  • Rygestop, hvis du ryger – det vigtigste, du selv kan gøre for at bremse sygdommens udvikling.

Du behøver ikke at gøre det hele på én gang. Men hver gang du tager et skridt, gør du noget godt for dig selv. Og vi er her for at støtte dig hele vejen.

Kend tegnene, så du kan handle i tide

Når du har KOL, kan dine symptomer svinge fra dag til dag. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvis dine symptomer pludseligt føles anderledes, for så kan det være tegn på en forværring. Det man kalder en KOL eksacerbation.

Bliv klogere på forværring af KOL

Bevæg dig med KOL

Styrk din krop og vejrtrækning.

Kom i gang her

Gode vaner til hverdagen

Få gode råd til hverdagen med KOL.

Få gode råd

Kollega opdagede Jeannettes KOL

– Jeg har stadig ikke lyst til at træne. Men jeg kan mærke, hvor meget det hjælper.

Læs mere