Brug hænderne og fordyb dig – det er sundt

Anne Kirketerp forsker og formidler viden om alle de gode, sundhedsfremmende effekter, som håndarbejde og håndværk har. Som ung kom hun selv på sporet af håndarbejdets mange gode effekter. Hun startede på kunsthåndværkerskole som 18-årig, hvor hun vævede i døgndrift.

Vævningen gjorde hende lykkelig og gav hende oplevelsen af, at en hel dag kunne gå, uden at hun fik spist, følte uro eller spekulerede. Hun var opslugt af arbejdet ved væven, og kalder det nogle af de lykkeligste år i sit liv.

Anne Kirketerp er uddannet håndarbejdslærer og arbejdede flere år indenfor området. Men interessen for at finde ud af, hvad der reelt sker udover fordybelsen, når man ’crafter’  – altså laver håndarbejde eller håndværk –  hang ved, og derfor valgte hun senere at uddanne sig til psykolog og forsker.

Hvad sker der, når man bruger hænderne?

Som psykolog og ph.d. glædede Anne Kirketerp sig til at dykke ned i området. Men hun fandt hurtigt ud af, at der ikke var ret mange, som havde kigget på det før. Hun læste sig igennem forskningslitteraturen, men uden at finde en teori – eller teoriapparatet – der beskrev de gode effekter ved håndværk og håndarbejde, som blev rapporteret:

– Man har tusindvis af artikler, som beskriver motions sundhedsfremmende effekt. Her ved man præcis, hvordan man skal træne for at få den sundhedsfremmende effekt. Til sammenligning fandt jeg 387 artikler om craft og sundhedsfremme, og vi ved ikke ret meget om, hvordan man skal dosere håndværk og håndarbejde for at få den sundhedsfremmende effekt frem, forklarer Anne Kirketerp.

Hun fortæller, at man i litteraturen har beskrivelserne af, hvad der sker, når man crafter, for eksempel at:

• Man bliver opslugt og glemmer sig selv
• Man har kontrol over sin opmærksomhed
• Man oplever, at man er god til noget og laver noget meningsfuldt, som gør en dygtigere, hvis det er tilpas udfordrende

Reelt ved man også, at de rytmiske bevægelser ved håndværksarbejde ’klipper’ forbindelsen til grublehjernen, så man har mindre kapacitet til at føle angst og bekymring, og at man med aktiviteten sender et afslapningsrespons til kroppen. Nøjagtig som hvis man vugger et uroligt barn, eller vugges i søvn i toget. Kroppen oplever fred og ingen farer og man trækker automatisk vejret dybere. Når man gør det, producerer man ikke adrenalin, og man har målinger som viser, at hjertefrekvensen sænkes med cirka 11 slag i minuttet, når man er i flow med sit håndværk eller håndarbejde.

Anne Kirketerp nævner, at Dronning Margrethe i sin nytårstale i 2017 måske allerede dengang var på sporet af håndarbejdets gode effekter på sundheden. Dronningen, der selv både maler og broderer, sagde nemlig i talen:

”Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt! Det vil ikke være det samme for alle. Nogle vil helst gå en tur i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne, – et sytøj, en skitseblok; noget med farver.”

Det farlige, vedligeholdelsesfrie liv

Som modsætning til at være i sund aktivitet peger Anne Kirketerp på, at noget af det farligst og mest usunde, man kan gøre for sig selv, er at indrette det, hun kalder et vedligeholdelsesfrit liv.

– Vi tror, at vi har brug for at sidde ned og lave ingenting. Især hvis vi er stærkt udfordret, for eksempel af sygdom. Vi sælger huset og rykker ind i en nybygget lejlighed, hvor vi ikke skal vedligehold noget. Vi bestiller rengøring og får færdiglavet mad bragt hjem. Hvor tit har man ikke hørt historien om folk, der går på pension og glæder sig til at lave ingenting. Men vi kan jo se, at de efterfølgende begynder at blive syge og deprimeret af at lave ingenting. Det vedligeholdelsesliv er et farligt liv, forklarer Anne Kirketerp, som også advarer imod, at craft-aktiviteterne kommer sidst på listen efter alle de gøremål, man nødvendigvis skal:

– Man skal respektere, at håndværksaktiviteter giver næring i livet. Det nytter ikke noget at gøre rent i hele huset, hvis man så ikke har energien til at binde fluer eller strikke bagefter. Det vil være lidt som at spise en masse rugbrød og have kvalme, når desserten kommer på bordet.

Træsnit og strik på recept

Når der er lutter gode ting at sige om håndværksaktiviteterne, hvordan og hvor meget skal der så til, for at få mest mulig sundhed? Det er netop dét, som Anne Kirketerp blandt andet interesserer sig for og forsker i. For måske er en times strikning lige så godt som en times psykoterapi? Og måske kan man bryde angstfyldte tanker, for eksempel i forbindelse med lungesygdom, ved at gribe strikketøjet og fordybe sig i farver eller begynde på at lave svær LEGO?

– I starten grinede folk, når jeg talte om at ordinere håndarbejde og håndværk på recept, ligesom vi gør med motion. I dag griner folk knapt så meget. Håndarbejde og håndværk har desværre altid haft en lav status, og derfor er det svært at rejse penge til forskning, som vil kunne guide os til, hvor meget og hvordan vi kan ordinere craft-aktiviteter på recept, forklarer Anne Kirketerp. Hun fortsætter:

– I dag har vi så meget mistrivsel og ensomhed i samfundet, at udgifterne til ensomhed både for den enkelte, men også i forhold til samfundsøkonomien, er en stor social og økonomisk udfordring. Vi ved, at craft-aktiviteter fylder vores liv med afslapningsrepons og for eksempel også kan dyrkes i fællesskaber. Derfor skal vi have mere forskning, som kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kan lindre og skabe trivsel.

Mange med lungesygdom er givetvis gået i gang med mindfulness for at opnå den lindring, som Anne Kirketerp taler om. Udfordringen er blot, at det er svært for mange at fastholde en praksis. Faktisk er det kun mellem 3-5 pct., der formår at fastholde en mindfulnesspraksis.

– Det er lidt det samme som med idræt. Det er svært at komme i gang og holde ved. Men vi ved, at det går lidt nemmere, når man beskæftiger sig med noget, man kan lide at lave og som hurtigt giver det sunde afslapningsrespons, siger Anne Kirketerp.

Historien er publiceret i december 2024. Lungeforeningen bragte artiklen  “Brug hænderne og fordyb dig – det er sundt” i medlemsmagasinet Lungenyt i februar 2024.