Morgengrød med rabarber og mandler

Mættende forårsgrød med kompot af sæsonens rabarber. Grøden er protein- og fiberrig og røres sammen og stilles på køl aftenen før.

Ingredienser til rabarberkompot

  • 200 g rabarberstilke uden blade
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 25g sukker

Portionen her er dobbelt, så du har til flere dage.

Ingredienser til morgengrød

  • 100 g grovvalsede havregryn
  • 3 dl minimælk (er du småt spisende, så brug sødmælk i stedet)
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl skyr naturel
  • 10 g mandelsplitter

Sådan laver du rabarberkompot:

Skyl og skær rabarberne i små tern. Kom rabarber i en gryde med vand, vaniljesukker og sukker og lad dem simre ved svag varme i ca. 15 minutter til en kompot. Tag gryden af varmen og afkøl kompotten.

Sådan laver du morgengrød:

Kom havregryn i en beholder med låg. Tilsæt mælk og krydderier og rør  sammen. Stil grynene tildækket på køl til næste morgen.

Servering

  • Tag grøden ud af køleskabet. Rør med skyr og smag til.
  • Rist mandelsplitter gyldne på en tør pande.
  • Anret grøden i små skåle og top med rabarberkompot. Drys med ristede mandler.

Grøden rækker til 2 personer. Tilberedningstid ca. 20 min. plus hviletid

Næringsindhold pr. person:

1600 kJ / 390 kcal. Fedt 5 g, heraf mindre end 1 g mættet fedt, Kulhydrat 55 g, Protein 17 g

Vi har mange flere opskrifter, som er udviklet til dig med lungesygdom.

Opskrifter