Gulerodssuppe

Krydret gulerodssuppe med kokosmælk og stegte æbler

På en regnvejrsdag findes der næsten ikke noget bedre end en mættende, velsmagende suppe.

Ingredienser

Krydret gulerodssuppe

  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. stødt karry
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 700 g gulerødder
  • 100 g røde splitlinser
  • Ca. 1 liter hønse- eller grøntsags bouillon
  • 1 dåse kokosmælk
  • Flagesalt og peber
  • 1 bundt koriander (kan erstattes af persille)

Stegte æbler

  • 2 æbler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. stødt karry
  • Flagesalt og peber
  • 4 spsk. creme fraiche 9%
  • 1 baguette

Sådan gør du

Krydret gulerodssuppe

  • Rist alle krydderierne på en tør pande, til de begynder at dufte. Pil og hak løg og hvidløg.
  • Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint.
  • Skræl gulerødderne og skær i grove tern. Skyl linserne og afdryp.
  • Varm olien i en gryde og steg løg med hvidløg, ingefær og gulerødder et kort øjeblik.
  • Tilsæt krydderier og linser og vend godt rundt.
  • Hæld bouillon i gryden og lad det hele simre under låg i ca. 20 minutter, til linserne er kogt ud, og gulerødderne er møre.
  • Hæld væden fra suppen og blend, mens du gradvist spæder til med suppe / bouillon, indtil suppen har en dejlig cremet, tyk konsistens.
  • Tilsæt kokosmælk efter smag, og kog suppen op. Smag til med flagesalt og peber.

Stegte æbler

  • Skær æblerne i kvarte.
  • Fjern kernehus og skær æblerne i både.
  • Varm olien på en pande og brun karryen af.
  • Rist æblerne et par minutter på panden, til de er gyldne.

Servering

Top suppen med karrystegte æbler, creme fraiche og frisk koriander og servér med baguette i skiver.

Opskrifter, styling og foto, Lone Kjær.

Tip!

Til dig der skal have lidt ekstra, kan suppen serveres med creme fraiche 38%. Lav eventuelt dobbelt portion af suppen og frys halvdelen, så har du nem aftensmad til en anden dag.

Læs flere opskrifter her