Vi pifter den klassiske frikadelle op med lidt krydderier og nødder. Nyd dem i selskab med sprød, fyldig kålsalat.
Ingredienser
Til 4 personer
Julefrikadeller
- 400 g hakket kalv- og flæsk
- 1 tsk. salt
- ½ løg
- 1 fed hvidløg
- 2 æg
- 50 g hvedemel
- 1 dl danskvand (for at gøre dem mere luftige)
- 1 tsk. stødt allehånde
- ½ tsk. stødt ingefær
- ½ tsk. stødt nellike
- ½ tsk. stødt muskatnød
- 25 g nødder, fx valnødder, mandler eller hasselnødder
- olie til stegning
Fyldig kålsalat til 2 personer
- 100 g fuldkornsbulgur
- 100 g snittet rødkål
- 100 g snittet grønkål
- 1 tsk. fint salt
- 1 tsk. sukker
- 2 appelsiner
- 25 g nødder, fx valnødder eller mandler
- 50 g tørrede frugter fx dadler eller figner
Senneps vinaigrette
- 2 spsk. æbleeddike
- 3 spsk. olivenolie
- 2 tsk. flydende honning
- 1 tsk. sød sennep
Sådan gør du
Julefrikadeller
- Rør kød med salt, finthakket løg, presset hvidløg, æg og hvedemel.
- Tilsæt danskvand og krydderier. Hak nødderne og vend i farsen.
- Lad farsen hvile i køleskabet ca. ½ time.
- Form farsen til små frikadeller og steg dem sprøde i lidt olie på en pande.
Fyldig kålsalat
- Kog bulgur som angivet på emballagen og afkøl.
- Kom de to slags kål i en skål og drys med salt og sukker.
- Kram kålen godt. Skær skrællen af appelsinerne og skær i skiver.
- Hak nødder og de tørrede frugter.
- Vend bulgur med kål, appelsiner, nødder og frugt med kål.
Senneps vinaigrette
Rør ingredienserne til vinaigretten sammen og dryp lidt af den over salaten.
Servering
Server den fyldige kålsalat til frikadellerne.
Opskrifter, styling og foto, Lone Kjær.
Tips!
Køb kål som er snittet og kram den med lidt salt og sukker, så mørnes den og bliver letter at spise. Lav dobbelt portion af vinaigretten og opbevar i en lille flaske med låg, så har du dressing til en anden dag. Kog eventuelt dobbelt portion af bulgur, nu du er i gang, og frys den kogte bulgur til en anden dag. En rest kålsalat kan med fordel spises efterfølgende dag til frokost – blot du undlader dressingen Kålsalaten er nem at lave til mange, hvis du ganger opskriften op
Læs flere opskrifter her