Picnic Bowl

Picnic Bowl med karsecreme

Der er intet så lækkert, som at nyde maden udendørs. En picnic bowl med karsecreme gør det ekstra hyggeligt

Ingredienser

Til 4 personer

Karsecreme

  • 1 dl creme fraiche
  • 2 spsk. mayonniase
  • 1 bakke karse
  • Flagesalt og peber

Picnic bowl

  • 2 oksebøffer (kan erstattes af en rest kogt kylling eller andre rester kød)
  • Flagesalt og peber
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 hjertesalat
  • 12 grønne asparges
  • 1 bundt radiser
  • 1 agurk
  • 200 g ærter i bælg (kan erstattes af frosne optøede ærter)
  • 300 g nye kogte kartofler (kan erstattes af en rest kogt pasta)

Sådan gør du

Picnic bowl

  • Krydr kødet med flagesalt og peber. Varm olien på en pande og steg kødet i 2-3 min. på hver side – hvis du ønsker kødet gennemstegt steges det lidt længere tid.
  • Tag kødet af varmen og lad det afkøle, mens det øvrige tilberedes.
  • Skyl salaten og slyng den tør.
  • Del salaten i mindre blade.
  • Knæk den nederste træede ende af aspargesene.
  • Damp asparges i 1-2 min. og afdryp.
  • Skyl radiserne og skær i mindre stykker.
  • Skær agurken i tern. Bælg ærterne og skær kartofler i skiver.

Karsecreme

Rør creme fraiche med mayonnaise og karse og smag til med flagesalt og peber.

Servering

Fordel salat, asparges, radiser, agurk, ærter, kartofler og kød skåret i skiver lagvis i glas med karsecreme.

Opskrifter, styling og foto, Lone Kjær.

Tip!

Salaten kan med fordel tilberedes i god tid. Opbevar eventuelt dressingen i en beholder for sig.

Læs flere opskrifter her