Chiagrød

Chiagrød på havre med æble og nødder

Få den bedste og mest velsmagende start på dagen med et nærende morgenmåltid fyldt med proteiner. Ingredienserne røres sammen om aftenen, og om morgenen serveres grøden med en sød frugt- topping. 

Ingredienser

Til 2 personer

Havre-chiagrød

2 dl havregryn, 70 g
2 spsk. chiafrø, 15 g
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
En knivspids salt
3 dl skummet mælk (er du undervægtig, bør du i stedet bruge sødmælk)

Topping
2 dl skyr 0,2 % (er du undervægtig, bør du i stedet bruge græsk yoghurt 10%)
2 æbler
20 g hasselnødder eller mandler (bør begrænses eller undlades, hvis du er overvægtig)
100 g blåbær

Sådan gør du 

Aften
Kom havregryn og chiafrø i en beholder med låg. Drys med krydderier og tilsæt en knivspids salt. Hæld mælken over og rør rundt. Læg låg på beholderen og stil på køl til næste morgen.

Morgen
Tag grøden ud af køleskabet og rør med skyr. Skær æblerne i kvarte. Fjern kernehus og skær æblerne i små tern. Hak nødderne. Skyl blåbærrene.

 

Servering

Fordel grøden i to skåle og top med æbler, nødder og blåbær.

Opskrifter, styling og foto, Lone Kjær.

Tips!

Hvis du hellere vil have en varm grød, så rør ingredienserne sammen i en lille gryde med mælk og lad stå 5 min., så chiafrøene bliver lidt opløste og mindre knasende. Kog blandingen til en grød i ca. 3 min. ved jævn varme under omrøring.

Læs flere opskrifter her