Nyd linsesuppen lun med en skøn topping af saftig pære, mandler og creme fraiche.
- Opskriften er til 2 personer
- Tilberedningstid ca. 30 min. inkl. kogetid
- Sværhedsgrad 2
Tip
- Lav dobbeltportion af suppen og frys halvdelen til en anden dag
- Pæren kan erstattes af et æble
- Suppen er rig på fedt, og særlig velegnet til dig som er småt spisende og trænger til energi
- Vil du gerne have suppen sundere og mindre fedtholdig, så undlad fløde (spæd til med mere bouillon) og brug skyr som topping i stedet for creme fraiche.
Ingredienser – linsesuppe
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk. olivenolie
- 2 tsk. stødt karry
- 100 g røde linser linser
- 1 dåse hakkede tomater, 400 g
- 3 dl bouillon
- 1 dl fløde
- flagesalt og peber
Topping
- 1 dl creme fraiche 18%
- 1 pære
- 20 g saltede mandler
- ½ bakke karse
Sådan gør du
Linsesuppe
Hak løget. Varm olien i en gryde og brun karryen af. Tilsæt løg og presset hvidløg og steg et kort øjeblik. Skyl linserne og afdryp. Kom linser, hakkede tomater og bouillon i gryden og kog under låg ved svag varme i ca. 20 minutter.
Blend linserne til en tyktflydende suppe. Tilsæt fløde og varm op. Smag til med flagesalt og peber. Er suppen for tyk kan du spæde til med lidt mere bouillon.
Topping
Halver pæren, fjern kernehus og skær pæren i små tern. Hak mandlerne groft.
Servering
Anret suppen og top med creme fraiche, pærer, mandler og karse.
Energi pr. person
2600 kJ/ 630 kcal.
Kulhydrat 38 g, Protein 17 g, Fedt 37 g, heraf 19 g mættet fedt
Grøntsager ca. 250 g
Se flere opskrifter
Vi har masser af opskrifter, som er fulde af protein, og som tager hensyn til, at du kan have svært ved at spise og synke.
Opskrifter